Date: 2021.Marts.15
From: Gudrun X
To: CykelKurt
Subject: Dagelev

Det er først i dag som jeg har haft overskud til at læse om forholdene for kostelever på DKO.

Jeg undrer mig over, at der aldrig har været rettet henvendelser til os som var dagelever.

Gudrun

1 pige som fik eksamen

 

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Kære Gudrun,
tak for dit input, for du har helt ret, det er alt for lidt vi hører til dageleverne og i særdeleshed pigerne. Hvis du derfor har mod på at skrive noget, vil jeg meget gerne sætte det op på hjemmesiden, så også andre dagelever (og kostelever) kan få fornøjelse af at læse det.

For mit eget vedkommende er jeg en gammel dreng, der gik ud af skolen i 1965. Dengang var der absolut ingen piger på skolen - desværre. Dageleverne var drenge fra Hellebæk og omegn - men som sagt absolut ingen piger. Derfor har jeg heller ikke kunnet skrive noget.

Hvis du ikke har mod på at skrive en længere smøre, vil jeg gerne interviewe dig omkring din skoletid på Skorpeskolen, så vi også får pigernes og dagelevernes syn med ind i diskussionen.

Håber at høre fra dig!

Skorpehils
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com

 

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

16. marts 2021

Kære Kurt!

Jeg vil gerne prøve at flække noget sammen, men kan ikke give noget tidsperspektiv.

Ved du noget om Henning Sommer, som jeg gik i klasse med da jeg har haft tænkt på ham og hans lillebror som blev kaldt Thorsen og gik vist nok 4 klasser under mig og Henning.

Henning var en af de svage i min klasse og VN var ikke et godt bekendtskab for nogen.

Det sidste som jeg så til Henning var nogle år efter vi gik ud af skolen og min opfattelse af ham da var, at han var landet i et heftigt misbrug her i Helsingør området.

Jeg har nok været en af dem som er gået under radaren hos VN.

Jeg ved, at der er 2 piger som skulle være endt i misbrug bl.a. min egen søster.

Da vi holdt afslutning efter endt eksamen, foregik det hjemme hos mig. Og selv om Brimer gik klassen under mig, var han også en af dem som sov hjemme hos mig efter endt bytur.

Jeg vil se om jeg kan finde mit gamle fotoalbum og så sender jeg hvad jeg har af billeder. Kunne ikke se min årgang i klassebillederne.

Jeg er ikke så tit på mail, men er der nu og da og mindst 1 gang om ugen.

Skorpe hilsen
Gudrun

 

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Hej igen,
de elever du spørger til kender jeg slet ikke - min skoletid sluttede i 1965, så det er begrænset hvad jeg kan fortælle om senere begivenheder og/eller elever.
Kurt

 

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

PS
For den opmærksomme læser kan det afsløres, at VN er Villy Nielsen - en berygtet pædagog på Skorpeskolen, som blandt andet er omtalt i interviewet med Henrik Holsten.

 

+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

 

Post Index

 

Front Page