Date: 2021.Marts.24
From: Sven Hilskov
To: CykelKurt
Subject: ADLON & Montmartre
Jeg faldt ved et tilfælde over din flotte hjemmeside om Adlon/Montmartre. Det er tydeligt, at dit hjerte banker for jazz og Montmartre, og det er flot.
Dine linier om Adlon synes jeg derimod er noget pauvre.
Jeg synes, at du insinuerer lidt ved at dvæle over den bartender et andet sted, som havde siddet i spjældet. Dertil kommer, at det er som om du er blevet lidt træt, da du skrev de sidste linier om Adlon.
Nu kan man jo mene, hvad man vil, men måske kunne du have checket lidt nøjere omkring Adlons liv, og for den sags skyld også for det efterfølgende Adlon, som opstod i samme lokaler i 1968 efter at natbevillingerne var blevet givet fri.
Men Adlon er mere, meget mere end det.
Lige fra Muchard, som vist havde bevillingen, over de to inspektører Huneck og Hilskov, samt portier Lynge.
Vidste du iøvrigt at i den senere periode af Adlons liv skulle man købe entrebillet. I billetlugen sad hustruen til en af de kendeste revykomponister?
Efter min mening fik Adlon dødsstødet, da der kom en ny natforretning i København: Stork Club. Men den lukkede igen vistnok i 1960, og lokalerene blev overtaget af Illums Bolighus.
Adlon genopstod i adskillige udgaver i 1956 (gallaåbning 31 okt.) og i sidste form efter ombygning (toiletter og garderobe flyttet ned i kælderen). Her gik glansen af Skt. Gertrud. Man fristede med næsten gratis koldt bord fra klokken 19 vist til kl 22, og derefter var der almindelig danserestaurant. Ikke mange af buffetgæsterne blev der så længe, så det var en klam fidus. De gæster, som kom senere, havde betalt entre og garderobe, og mange gik så bare efter køb af en enkelt drink rundt for at finde partnere. Det var pauvert om noget var, og jeg kan da supplere med, at som tjener var der ikke udbytte i det job.
Noget af det værste var adgangen til buffeten, når man skulle hente varer. Der gik en lang og stejl trappe en etage ned til buffet'en, og det kunne tære på benkræfterne.
Og det er helt rigtigt, at det eneste varm mad man kunne få i Adlon var scrambled eggs.
Men vidste du også, at Kong Frederik havde forbudt deltagere i tafler at gå i Adlon i fuld uniform bagefter? Problemet var, at kongen, som jo blev serveret først, begyndte at spise, når han havde fået mad. Men de øvrige havde næppe fået noget på tallerkenerne. Når kongen lagde bestikket, så lagde alle andre også bestikket, uanset om de havde fået noget af lækkerierne på tallerkenerne. Så de gik fra taffel meget sultne. Og hvor kunne man få varm mad efter midnat dengang? Kun i Adlon. Men kongen ville ikke have, at taffelgæsterne promenerede deres gallauniformer med ordner og sabler i en natklub.
Men som sagt: Din beskrivelse af Adlon mangler mange facetter, historien om Montmartre derimod er spændende læsning.
Med venlig hilsen
Sven Hilskov
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Hej Sven,
mange tak for et konstruktivt indlæg omkring rest. ADLON.
Jeg forstår sådan set også godt, hvis du synes mit bidrag til oplysningerne om ADLON er i småtingsafdelingen.
Men sagen er, at meningen med websiden hele tiden har været, at skrabe oplysninger sammen om ADLON (og Montmartre) fra så mange sider som muligt.
Meningen har aldrig været, at jeg personligt skulle brilliere med min begrænsede viden om ADLON (og Montmartre).
Derfor vil det også fremgå af de forskellige afsnit (hvis du kigger efter), at de er skrevet af forskellige forfattere - ikke af mig.
Noget af det skrevne er muligvis endda ukorrekt, men da websiden citerer forskellige personers udsagn, kan jeg selvfølgelig ikke gå ind og rette, hvad andre har skrevet.
Heldigvis har du med dit brev (mail) vist et stort kendskab til ADLON, og jeg vil med fornøjelse fremover optage hvad du måtte have på hjerte desangående.
Jazzhils
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++