Mail fra Martin "Mentor" Fyhn Lassen:

Dato: 2003.Nov.13
Fra: Martin Lassen
Til: Kurt Starlit

Hej Kurt
Jeg har været inde på din hjemmeside og kigget lidt. Som din gamle Mentor må jeg sige: jeg er stolt af min tidligere elev. Som altid er du grundig og alsidig. Det er en super hjemmeside.

Har du levet nede under din trappe med din PC siden vi sås sidst på Den Gamle Fabrik ??

Vedrørende fyringer:
Du ser ud til at have det godt, så jeg kan ikke tænke mig at du savner UL Demko nævneværdigt ?
Har du trukket dig tilbage og er startet på at nyde din 3. alder i livet ?
Håber det.

Mange hilsner
Din gamle Mentor

============

Svar fra Kurt:

Cher Mentor,
tak for mail, du er vittig som altid, men formår alligevel at få sagt et par sandheder imellem vittighederne.

Jo, jeg bruger en stor del af min tid under trappen, og jeg trives med det - jeg kan lide at skrive.

Det glæder mig at Mentor synes om min side, jeg har selvklart lagt meget arbejde i sagen, men har til gengæld den glæde at siden er velbesøgt. Det giver mod på at fortsætte.

Savner Disciplen jobbet?
Nej, egentlig ikke, tiden fløjter elegant afsted, men jeg savner de meningsfyldte samtaler med Mentor, Abildgaard og flere andre gode kolleger. Det faglige arbejde i klubben gav også mening i tilværelsen.

Så bortset fra, at afskedigelsen kom som en overraskelse, bærer jeg ikke nag til nogen - jeg synes bare at de (herunder direktør Krøigaard, som må have vidst hvad der foregik) har opført sig..........lad os sige kritisabelt.

I modsætning til de mange senere afskedigelser var jeg så heldig at blive fritstillet, og fik (efter godt arbejde af fagforeningen) en acceptabel erstatning, og kunne gå hjem og tænke, cykle, skrive (f.eks. fire måneder på Journalisthøjskolen), så jeg skal ikke klage.
Alt i alt.

Au revoir og
Allerunderdanigst

Disciplen

================================================

Kommentar fra Kurt:
Mentor er min gode kollega og læremester de to sidste år på anstalten.
(Cables & Cords Dept. på DEMKO......nå nej........sorry UL Demko)

 

D-mærket før og nu

Fagbevægelse på DEMKO

DFF Kongres