Date: 2019.Dec.11
From: Sven Andersen
To: CykelKurt
Subject: 6D i Royal Arena

Hej CK,
du laver en flot side om seksdagesløb, sikkert den største herhjemme.

Jeg har fulgt dine skriverier gennem efterhånden mange år, så det er da ærgerligt hvis du stopper nu, hvor seksdages-sporten ser ud til at få fornyet fremgang med flytningen til Royal Arena.

Især håber jeg at vi vil se nogle nye danske talenter på banen.

Cykelhilsen fra Sven Andersen

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

Hej Sven,
Tak for de smukke ord, men jeg er kørt træt og trænger til at bruge den begrænsede energi på andre ting.

Det skal ikke opfattes som nogen krigserklæring mod 6D, for jeg vil stadig holde mig informeret om løb og begivenheder og især opleve det årlige 6-dagesløb, men altså uden at skrive om det.

Som en anden banerytter kravler jeg derfor ned i kabinen for at tænke på noget andet. Der er flere store ryttere, blandt andre Martinello og Steenbergen, som har forklaret, at man skal stoppe mens det kører og man er på toppen. Det er det jeg håber at gøre.

Stor tak til dig for artikler og råd gennem årene!

- CykelKurt

 

++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++

 

 

6D Grundregler

 

6D Index

 

Til forsiden