Mail fra Tim Christensen:
Dato: 2020.Juni.23
Fra: Tim Christensen
Til: CykelKurt
Emne: MAX 100 forstærker
Hej Kurt
Mit navn er Tim og jeg har en lille historie.
For det første en vidunderlig hjemmeside du har lavet, nød den virkelig. Har især nydt at læse stoffet om MAX forstærkere, for der er godt nok ikke skrevet ret meget omkring dette mærke.
Jeg har i sin tid erhvervet en MAX 100 PA-forstærker med 4 kanaler fra det legendariske Lyra Musikhus.
Det er iøvrigt tragisk at Bræmer, som ejer butikken, ikke har det godt for tiden.
Mit spørgsmål er, om du ved hvor mange MAX 100 forstærkere der er produceret?
Mange hilsner
Tim
MAX 100, front
============
Hej Tim,
mange tak for smukke ord om hjemmesiden, det er altid skønt at få ros og anerkendelse.
Ang. MAX 100 forstærkeren, så har Arthur Gaba i sin tid interviewet fabrikant Larsson omkring MAX programmet, men antallet af producerede MAX 100 forstærkere blev ikke nævnt.
Jeg vil foreslå, at du forsøger at finde frem til Larsson, og selv stiller spørgsmålet til ham - han er stadig (så vidt jeg ved) rask og rørig og vil sikkert gerne besvare spørgsmål omkring sine MAX forstærkere.
Det gør mig ondt at høre, at gamle Bræmer har det dårligt, jeg var ude og besøge ham i 2012, han er en rar mand som det altid er en fornøjelse at handle med.
Du kan læse mere om besøget hos Lyra på en af websiderne om musikhuse.
Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt
www.cykelkurt.com
Forstærkeren
MAX - et stykke dansk rockhistorie (Arthur Gaba interviewer fabrikant Larsson)
Kommentar fra Poul Erik Lindegaard.