Date: 2016.April.07
From: Ulrik Arlieth
To: CykelKurt
Subject: Jørgen Ingmann
Kære Kurt Starlit,
Nu er det jo over ét år siden vores store idol Jørgen Ingmann døde.
Kan du huske at jeg skrev til dig, at Jørgen Ingmann blot plagierede Les Paul!
Men, efter at have set og lyttet til Les Paul's musik på YouTube, har jeg først nu fået min opfattelse ændret radikalt.
Da Les Paul og hans daværende kone Mary Ford indspillede "How High The Moon", var Les Paul helt fantastisk med sit guitar-akkompagnement.
Men Jørgen Ingmanns stil var helt hans egen.
Jeg købte min første store akustiske guitar for 100 kr. i 1958, efter at have hørt Tommy Steele i radioen.
Og da var jeg kun 17 år (født onsdag den 19.februar 1941).
Jeg begyndte først som 8-årig at spille på mundharpe, og fik senere råd til at købe en cromatisk mundharpe, hvor man, ved at trykke på en knap på siden, kunne skifte én tone op.
Men da min kammerat, Benny Pedersen, spillede 100 x bedre end mig, på cromatisk mundharpe, ja, så droppede jeg helt at spille mundharpe, fordi Benny Pedersen fik undervisning i mundharpe og kunne spille "Amorada" ligeså hurtigt som Jørgen Ingmann på sin Les Paul guitar.
På denne tid, i 1958, forelskede jeg mig i Jørgen Ingmann's stil og købte hans små single-plader med to numre på.
Jeg tjente kun 16 kr. om ugen som malerlærling fra 1955-1960, hvor lærlingelønnen var den samme i de 4 år og 8 måneder, jeg stod i malerlære i Kastrup Farvehandel på Kastruplundgade.
Jeg blev i 1963 inviteret med til Grethe Ingmann's halvbroder Leif Pedersen's studenterfest.
Jørgen & Grethe blev naturligvis inviteret med, som blev holdt i Grethe Ingmann's barndomshjem, som lå på Kastrupvej tæt på Øresundsvej (som du for øvrigt selv ved alt om, da du næsten var nabo til Grethe Ingmann's barndomshjem).
Jørgen & Grethe havde netop været på en USA-turné efter de vandt Melodi Grand Prix'et i London, og derefter sammen med Bent Fabricius Bjerre som optrådte med sit store hit "Omkring et flygel" ("Alley Cat").
Jeg var edderspændt og utrolig glad, for her sad jeg sammen med min "guru" og "afgud" Jørgen Ingmann. Men desværre nægtede han at spille blot ét nummer på Leif Pedersen's Levin guitar. Den fik han ellers i hånden af Leif i den tro, at nu ville Jørgen spille blot ét af sine numre. Men nej, desværre!
Ingmann benyttede ikke denne lejlighed til at vise, hvor fantastisk han var som én af datidens største jazzguitarister.
Leif Pedersen spillede guitar i en kvintet, som hed Melody Mixers. Og ved et tilfælde kom jeg i forbindelse med Leif, mens han afprøvede en elektrisk guitar i radioforretningen Selandia, som lå på hjørnet af Amagerbrogade og Sverrigsgade. Da jeg spurgte om lov til at spille på denne guitar i forretningen, så kunne Leif med det samme se, at jeg kunne spille nogle af Jørgen Ingmann's numre (selv om Leif spillede 100 x bedre end jeg).
Dog spurgte han om jeg ville afløse deres bassist som spillede på kontrabas.
Ja, men kun på basguitar!
OK, sagde han, og hver weekend herefter var jeg med Melody Mixers rundt på hele Sjælland som tilskuer.
Senere kom jeg med i gruppen som afløser for deres bassist, efter jeg havde købt en ny basguitar for kun 250 kr. Jeg havde i forvejen en Gibson guitar (Jørn Grauengaard modellen) som i 1963 kostede 6000 kr.. Det var en formue på dette tidspunkt.
Men en dag i foråret 1963 kiggede jeg på vinduer hos John Hartvig på Studiestræde i København. Her så jeg en brugt vibrafon i kældervinduet som kostede 6000 kr. Denne vibrafon købte jeg med det samme og gav min dyre Gibson guitar i bytte. Men John Hartvig ville kun give mig 4.600 kr. i bytte, hvilket jeg måtte acceptere.
Det var den 1. maj 1963.
På dét tidspunkt var jeg malersvend med en timeløn på kun 20 kr. i timen.
Men, jeg havde sparet lidt sammen og kunne derfor stoppe som maler og nøjes med de 100 kr. jeg tjente hver aften ved at spille i Melody Mixers. De spillede hver aften én måned ad gangen, fx på Damhuskroen i København og på Gilleleje Strandhotel, og på Kronborg Havbad, hvor vi nu var blevet til en sekstet med sangerinden Annelise Brixager.
Jeg øvede 12 timer hver dag kl. 07-19 hele ugen i seks måneder, for at lære at spille på denne vibrafon. Om aftenen afløste jeg bassisten hos Melody Mixers, fordi han var under lægeuddannelse og havde altid aftenvagt på Hillerød Sygehus.
Men, efter seks måneder var jeg klar til at spille på vibrafonen og begyndte nytårsaften på hotel Rich i Nakskov, hvor jeg var meget nervøs, fordi jeg jo slet ikke var rutineret nok, og derfor kun skulle slå akkorderne an med tre køller.
Efterhånden kunne jeg også improvisere med to køller i lighed med Finn Ziegler, som på dét tidspunkt spillede hver nat kl. 23-05 i Farvelade ved Rådhuspladsen, hvor hele vores sekstet kom efter vi havde spillet til kl. 24:00.
Vi spillede jo fast på Gilleleje Strandhotel, Kronborg Havbad, Damhuskroen og de andre steder, hvor der skete noget. Ikke mindst ABC på Rådhuspladsen, hvor Jørn Grauengaard og hans orkester havde fast engagement, og hvor vi spillede i et andet stort lokale på samme etage.
Samtidig vandt Grethe & Jørgen Ingmann Melodi Grand Prix'et i London, hvilket vi kunne nyde på det fælles TV.
Venlig hilsen
Ulrik Arlieth
+++++++++++++++++++++
Jørgen Ingmann