Mail fra Vædderen:
Dato: 2002.Aug.14
Fra: Andreas "Vædderen" Johansen
Til: Kurt Starlit
Kære Kurt,
Din hjemmeside er interessant, især har jeg læst afsnittet om de store spørgsmål med interesse. Jeg fornemmer at du egentlig gerne vil brede dig mere, men ellers er det påfaldende at Krishnabevægelsen - og ikke ret mange andre - er nævnt så mange steder.
Er du med i bevægelsen?
Er du vegetar (det skal en rigtig krishnabevidst jo ellers være)?
Hilsen
Vædderen
============
Svar fra Kurt:
Kære Vædder,
tak fordi du gad læse den tunge afdeling igennem.
Jo, jeg har holdt afsnittet kort, bl.a. for ikke at skræmme flere bort end højst nødvendigt.
De fleste tænkende og følende mennesker banker før eller siden ind i den åndelige afdeling, så Kurt's beskedne bidrag til emnet kan vel ikke være det værste sted at starte. Det var ambitionen, ihvertfald.
Er Kurt vegetar?
Godt spørgsmål, for hvad er en vegetar?
Ifølge Krishna-folkene kræver det jo meget mere end bare dette, at man ikke spiser kød. Derfor er jeg heller ikke vegetar i den absolutte betydning af ordet, men bare en som har valgt kødet fra - af de samme årsager som Krishna-folkene iøvrigt.
Ang. bevægelsen, så er jeg sympatisør, hvilket kort sagt betyder at jeg(vi) tror,
- at der er en mening med livet,
- at liv er et åndeligt (ikke-materielt) fænomen,
- at der findes en højeste personlighed (Gud/Krishna),
- at jeg(vi) har frit valg på alle hylder,
men at valgene har følger (gode som dårlige): den såkaldte karmalov.
Nå, det blev vist lidt langhåret det der,
jeg vil slutte med en åndelig hilsen
og Hare Krishna fra
Kurt
PS
Nå, så du er også Vædder, hvis du nu også er kødfri, kan vi jo følges ind i Templet!