Færøerne

 

Vi sejler mod Suderø.... en helt almindelig færgetur.

 

 

Juli 2001

 

 

Af Kurt Starlit

 

 

I 1950'erne havde jeg en skolekammerat, som kom fra et mærkeligt sted højt oppe mod nord. Færøerne, kaldte han det, og hver sommer sejlede han derop med skibet Tjaldur (som betyder Strandskade), for at besøge sin familie i Thorshavn. Meget mærkeligt altsammen. Men på den anden side, så er Færøerne jo stadig en del af det danske rigsfællesskab, så derfor er det vel heller ikke helt urimeligt at rejse op og se, hvad det altsammen er for noget....

 

 

Rejsen
Og derfor rejser vi derop en julidag i 2001, hvor vi med Maersk Air flyver fra Kastrup Lufthavn til Vágar lufthavn på øen af samme navn. Herfra ad snørklede veje med bus til Thorshavn, hvorfra vi (efter en pause i hovedstaden) sejler det sidste stykke med færgen "Smyril" (som betyder Dværgfalk) til byen Tvøroyri (da. Tværå) på Suderø - den største ø på Færøerne.

Inden afgangen fra Kastrup Lufthavn bemærker vi de ophængte glasfigurer, forestillende forskellige havfugle. De er lavet af den færøske kunstner Tróndur Patursson, som har udstillet mange gange i Danmark og desuden er en stærkt karismatisk figur med stærke meninger omkring kunst og færøske anliggender.

Kunst på Færøerne

Listasavn Føroya (færøsk kunstmuseum)

 

 

Thorshavn

Nordens Hus, bemærk at taget er dækket af græs.

Inden vi forlader Thorshavn, tager vi en rundtur i byen for at kigge på. En lille overskuelig by, selv om det er tydeligt, at man som thorshavner vist betragter sig som værende i verdens centrum; herfra udstråler alt det bedste!

Nordens Hus har en mission:

Nordens Hus på Færøerne skal formidle nordisk kultur til Færøerne og færøsk kultur til Norden og støtte op om færøsk kulturliv i tæt samarbejde med færøske kulturaktører. Huset skal også være åbent for arrangementer og aktiviteter, der ikke nødvendigvis er initieret af huset selv.

Såvidt jeg forstår, er huset kommet i stand ved et samarbejde mellem de nordiske lande, og det er jo da en glimrende ting. Hellere det, end at føre krig mod hinanden.

Det færøske fodboldlandshold har også en mission. Derfor har de hyret danske Allan Simonsen som landstræner. Vi beundrer det flotte Thorshavn Stadion, som har en fin belægning af kunstgræs. Af andre danske notabiliteter som leder af det færøske landshold gennem tiden kan nævnes landsholdsspillerne (på det danske landshold) Lars Olsen og Henrik Larsen.

Et enkelt diskotek finder vi også, og en smule graffitti hist og her - ungdommen heroppe er sikkert hverken værre eller bedre end i det øvrige land. I en avis ser jeg, at to unge mennesker har slået sig ihjel ved at køre bilen ud over en kant....
"Det er ikke usædvanligt", forklarer en ældre mand uden tegn på beklagelse. Jævnligt kan man i avisen læse om dødsulykker, hvor unge mænd med alkohol i blodet har trykket for hårdt på speederen. Økuller?

 

 

Indlogering
Vi har indlogeret os privat på Suderø - nærmere bestemt i byen Tvøroyri, hvor også øens hospital (Suðuroyar Sjúkrahús) ligger. Vi bor i en to-etagers ejendom, som er gravet halvvejs ind i fjeldet. Herfra er der udsigt over indsejlingen til havnen og fjeldene på den anden side - betagende smukt.

Hvad kan man ellers fortælle om Tvøroyri?

Tjo, udover hospitalet som beskæftiger en del, så er fiskeriet et hovederhverv som på resten af øen. Så for en bybo er det da interessant at gå ned i havnen og kigge på. Fåreavl er jo ikke længere hvad det var engang, men alligevel er det ganske almindeligt med et får eller to i baghaven - og får er stadig et almindeligt syn i gaderne, hvor de vimser omkring på samme måde som hellige køer i Indien.

I havnen bemærker jeg et stort dansk kystbevogtningsfartøj, som antagelig ligger her for at proviantere. Håndhævelse af sømilegrænsen er stadig et dansk anliggende.

 

 

Det færøske køkken
Ikke overraskende er fisk og får hovedingredienserne i det færøske køkken. En dag tilbyder værtsparret, at vi kan spise sammen med familien. Retten består i hovedsagen af et kogt fårehoved med glinsende øjne og hele bullesjasen - værsgo og spis! Nå, men det er jo venlig ment fra værtens side, så vi klemmer pligtskyldigst lidt af hjernen ned.

Derfor vil jeg også bare sige til madglade danskere, som rejser til Færøerne: vær forberedt på lidt af hvert og medbring en beroligende tablet!

En helt særlig færøsk specialitet er grindehval, som fanges på en.....lad os sige speciel måde. Så selv om værtsparret tilbyder en luns grinde fra fryseren, betakker vi os.

Heldigvis er der fine indkøbsmuligheder i Tvøroyri, så vi køber almindeligt dansk rugbrød og pålæg i et supermarked, hvor madvarer dog er væsentlig dyrere end i det øvrige Danmark, men så dør man da ihvertfald ikke af sult under rejsen.

Det færøske køkken

Færøske lækkerier

 

 

Klima og landskab
Færøernes klima er præget af Golfstrømmen, som medvirker til at give milde vintre og kølige somre. Skydannelse og tåge omkring de høje fjelde er en næsten daglig foreteelse.

Det oplevede vi på nærmeste hold en dag, da vi var ude at køre i bil over en højderyg. Det var vel i 800 meters højde, at en skyformation pludselig kommer sejlende. Det er helt umuligt at orientere sig i tågen, så vi gør det eneste man kan gøre: holder ind til siden. Hele sceneriet tager tre kvarters tid, så kan vi køre videre.

 

 

Kirken
De fleste byer har en kirke. Således også i Tvøroyri, hvor vi bliver inviteret til gudstjeneste i den lokale trækirke om søndagen. Det foregår på færøsk, så det er begrænset, hvor meget vi forstår. Men selve opbygningen af en gudstjeneste ser ud til at være nogenlunde som i resten af Danmark med indgangsbøn, salmesang, prædiken og så videre.

Færøernes folkekirke

Kirkelige forhold

Tvøroyri Kirke

 

 

Fuglelivet
Fuglelivet, tja bum bum, hvad skal man mene....ud fra en fugleelskers synsvinkel er der på den ene side nogle sjældne arter på Færøerne, som gør landet til en ornitologisk perle. På den anden side forekommer færingernes mentalitet i forhold til naturudnyttelse at være lige lovlig grænsesøgende...

Vi går let hen over grindedrabene, som er i en klasse for sig selv, men også indenfor fugleverdenen kan det være svært at se, hvorfor der hele året skal drives jagt på en række arter som eksempelvis Ravn, Storkjove og Ride.

Da vi sejler ind til Tvøroyri fjord (Trongisvágsfjørður), er den praktisk taget ryddet for fugle. Spørger man en færing, hvor fuglene er henne, får man svaret, at den-og-den art findes på det-og-det fjeld og den-og-den anden art findes på det-og-det andet fjeld. Med andre ord er kun ganske få arter almindeligt forekommende - man skal ofte hen til en ganske bestemt lokalitet, for at se en bestemt art.

Som det fremgår af diverse links herunder, er der desuden en række forhold, som man med rimelighed kunne forvente var blevet rettet op. Den bevidste udryddelse af en række arter i fortiden er een ting, men hvorfor er der til stadighed ingen Havørn på Færøerne, når den findes på både Island og Grønland? Det lugter langt væk af kreativ naturpleje, for nu at udtrykke det på den måde.

Vi fik set en række smukke lokaliteter, men alligevel lever det samlede indtryk slet ikke op til det billede, som diverse reklameskrivelser og turistbrochurer tegner af et naturelskende folk i harmoni med fugle- og dyrelivet. Dertil er der lagt for stor vægt på udnyttelse og for lidt vægt på bevaring.

Sådan kort fortalt!

Fugleobs på Færøerne

Færøerne, Kurt og DOF

Lov om fuglefangst

Hvidbroget Ravn

Den hvide Ravn

Næbtold

Færøske fuglenavne

 

 

Flaget og sproget
Det færøske flag er udtænkt og fabrikeret på Regensen i København i 1919. Herfra bliver det i al diskretion transporteret til byen Fámjin på Suderø, hvor det for første gang bliver luftet samme år. Vi var så heldige at se flaget i Famjin Kirke, hvor det opbevares som et nationalt klenodie.

En gammel sømand, der sejlede som dansk marinesoldat i 1932 på Færøerne, fortæller at lokalbefolkningen havde ordre til at tale og skrive dansk, men at de - så snart danskerne vendte ryggen til - slog over i deres eget sprog. Det tyder jo ikke ligefrem på den store kærlighed til, eller respekt for det danske.

Færøernes flag

 

 

Færøernes flag Merkið - "Mærket"

 

 

Færøerne's historie - kort fortalt

- 825 bliver Færøerne koloniseret af vikinger - først og fremmest fra Norge.

- 900 dannes ALTINGET (senere LAGTINGET) af øernes storbønder.

- 1000 kristnes Færøerne

- 1035 styres og ejes Færøerne af Norge.

- 1380 kommer Færøerne (som en del af Norge) i personalunion med Danmark.

- 1536 opløses det norske Rigsråd.
          Færøerne og Norge ændrer dermed status til danske provinser.

- 1538 kommer Reformationen til Færøerne.

- 1655 overdrages Færøerne af Kong Fr. III til Kgl. Skatmester Gabel.

- 1672 sejler en færøsk delegation (anført af Lucas Debes) til København,
          for at klage over Gabel's hårdhændede administration af Færøerne.
          Øernes ca. 5.000 beboere føler sig plyndret og underkuet.
          De får dog ikke meget ud af henvendelsen,
          men må rejse hjem med uforrettet sag.

- 1708 ophører familien Gabel's privilegier på Færøerne.
          Handelsmonopolet overføres herefter til kongen.

- 1750 tillades transithandel til Færøerne.
          Niels Ryberg stifter et selskab, som sejler rom og tobak m.m. til Thorshavn.
          En stor del af varerne videresendes dog
          (med stor fortjeneste og i al hemmelighed) til England.

- 1780 skriver Poul Nolsøe sine berømte færøske kvad (rytmiske digte).

- 1814 mister Danmark sin provins Norge til Sverige,
          mens Færøerne, Island og Grønland forbliver på danske hænder.

- 1816 bestemmer den danske regering,
          at det færøske lagmandsembede og Lagting skal nedlægges.
          Færøerne regnes herefter som et (i princippet) almindeligt dansk amt.

- 1848 giver Danmarks nye grundlov færingerne ret til
          at vælge 2 medlemmer til Rigsdagen i København.
          Samtidig genåbnes det færøske Lagting
          - dog kun som rådgivende for Rigsdagen i København.

- 1856 ophæves handelsmonopolet (kongens monopol).
          Herefter står det frit for enhver at handle med færøerne.
          Til gengæld er det færøske sprog stadig forbudt i både kirke og skole.

- 1876 afholder de færøske studenter på Regensen (kollegiet) i København
          deres første fastelavnsfest, hvor de har digtet fædrelandssange til lejligheden.
          Budskabet er, at vi har noget særligt i det færøske landskab,
          og nu skal vi synge om det - på færøsk.
          Sangene skal ses som en modsætning
          til de danske sange om de danske grønne lunde o.s.v.
          Her begynder man at beskrive det færøske landskab:
          fjeldene og havet - og gør det på færøsk.

- 1888 samles de nationalsindede i Tinghuset i Thorshavn.
          Der blev blæst til national samling.
          Nu skulle man undervise mere i færøsk,
          man skulle skrive på færøsk og så videre.
          Sproget og kulturen skulle komme ud af den her slummer,
          som man mente at befolkningen havde ligget i for lang tid.

- 1889 åbner den første højskole på Færøerne.
          Fiskerne og fåreholderne møder nu deres eget sprog - også i aviser og romaner.

- 1906 oprettes et færøsk selvstændighedsparti
          - Sjálvstýrisflokkurin (Selvstyreflokken / Selvstyrepartiet).
          Partiet går ind for fuldstændig løsrivelse fra Danmark.
          Partiet skal ses som et modsvar til det danskvenlige
          Sambandsflokkurin (Sambandspartiet),
          som vil opretholde forbindelsen til Danmark.

- 1912 bestemmer den danske regering,
          at undervisningssproget i den færøske folkeskole skal være dansk
          - og kun dansk!

- 1938 anerkendes det færøske sprog (endelig) fra dansk side.
          Færøsk er fra nu af hovedsproget i skole og kirke.

- 1940-45 besætter englænderne Færøerne,
          som dermed er uden for dansk indflydelse i krigsårene.
          2. verdenskrig på Færøerne

- 1946 afholdes en folkeafstemning på Færøerne,
          hvor et flertal stemmer for løsrivelse fra Danmark.
          Af forskellige årsager går det dog ikke sådan.

- 1948 vedtages en lov om Hjemmestyre for Færøerne,
          som giver Færøerne gradvist selvstyre på en række områder.
          Desuden får man 2 repræsentanter i det danske Folketing.

- 1972 melder Danmark sig ind i det europæiske fællesskab EF.
          - 1974 Færøerne vælger at blive udenfor (for at beskytte sit fiskeri).

- 1987 topper det færøske fiskeri med en årlig fangst på næsten 400.000 ton.

- 1992 overdrages den fulde kontrol over Færøernes undergrund (= råstoffer) til færingerne selv.

- 1995 er den færøske økonomi i krise.
          Havet omkring Færøerne er fisket tomt
          og Færøerne får yderligere syv milliarder fra Danmark til genopretning.

- 1998 giver et Lagtingsvalg flertal til de partier som ønsker løsrivelse fra Danmark.
          Færøeren får en Selvstyreminister - Høgni Høydal.

- 2001 begynder færingerne en eftersøgning efter olie i undergrunden (havbunden).

- 2002 indledes forhandlinger mellem Færøerne og DK om løsrivelse.

- 2005 indgås en ny aftale om Selvstyre,
          herunder øget færøsk indflydelse på øernes udenrigs- og sikkerhedspolitik.

 

 

Selvstændighed?
Færøerne er en delvis selvstyrende del af Rigsfællesskabet, ifølge Lov om Færøernes Hjemmestyre fra 1948.

Men kan færingerne virkelig klare al den selvstændighed?

Jeg diskuterede emnet med værtsparret, hvor især kvinden (som er dansk) mente, at færingerne ikke kan klare sig uden hjælp fra Danmark. Manden, som arbejder i fiskerflåden, mente derimod at færingerne sagtens kan klare sig på egen hånd. Der kan komme økonomiske op- og nedture, javel, men det er stadig muligt at klare sig på egen hånd, mente han.

Også kunstneren Tróndur Patursson støtter selvstændighedsbevægelsen. Det fremgår af et interview med Søren Ryge på dansk TV fra 1999 (DR Derude), hvor han klart og utvetydigt fremfører løsrivelse fra Danmark som den bedste løsning for alle parter. Han er dermed på linie med den halvdel af den færøske befolkning, som ønsker uafhængighed af Danmark.

 

 

Afslutning
Sidste aften i Tvøroyri har værtsparret inviteret os med i en klub eller forening, hvor den halve by tilsyneladende er mødt op. Der snakkes, drikkes, grines, diskuteres og især én gør sig bemærket ved hele tiden at føre ordet og fortælle anekdoter og vittigheder, som hele forsamlingen forstår og morer sig højlydt over.

Værtinden oversætter i min øresnegl i et rasende tempo, for vittigheder og betragtninger om alt mellem himmel og jord kommer væltende som en syndflod. Det er tydeligt, at danskerne er genstand for en stor del af vittighederne - vi bliver vel nærmest omtalt som smådebile halvtosser fra en sydlig provins...

Efter en glad aften vakler vi hjem gennem den mørke og mennesketomme by. Næste morgen er det afsted til færgen. Vi takker vore værter for deres gæstfrihed, sejler mod Thorshavn og lufthavnen, hvor vi sender en sidste hilsen til Suderø og Færøerne med tak for en spændende og tankevækkende uge!

 

 

LiNKS

Færøerne (Wikipedia)

Færøernes historie (Wikipedia)

Færøerne (Gyldendal)

Rigsfællesskabets historie, 1/6 (Det vanskelige møde) (YouTube)

Rigsfællesskabets historie, 2/6 (Trangen til selvbestemmelse) (YouTube)

Rigsfællesskabets historie, 3/6 (Anden Verdenskrig) (YouTube)

Rigsfællesskabets historie, 4/6 (En ny start) (YouTube)

Rigsfællesskabets historie, 5/6 (Tid til forandring) (YouTube)

Rigsfællesskabets historie, 6/6 (Nye krav om selvbestemmelse) (YouTube)

Flytte til Færøerne

Dimmalætting (Færøernes største avis)

KVF (Kringvarp Føroya) (public service radio & TV kanal)

 

 

Ovenstående indtryk fra Færøerne er i høj grad personlige og langt fra komplette. Har du derfor tilføjelser, rettelser eller andet som kan komme fremtidige rejsende til gode, hører jeg gerne fra dig. Skriv til:

Venlig hilsen
Kurt Starlit
aka CykelKurt

 

 

Rejse Index

 

Forsiden