FLORIDA
Indtryk fra en uforglemmelig ferie 7.-20. november 1992

 

 

Florida
- stat i USA
142.127km², 1.897.414 indbyggere, hvoraf ca. 435.000 er negre.
Hovestaden er Tallahassee. Florida er en halvø der skiller Mexico gulfen fra Atlanterhavet, et lavt tertiært kalkplateau med lagunekyster, hvis ørækker fra vestkysten fortsætter sig om syd om halvøen i øbuen Florida Keys. Klimaet er subtropisk, i de sydlige områder endog tropisk; cypressumpe indtager store arealer, navnlig i det tropiske område, hvor afløbsforholdene er dårlige, omkring Lake Okeechobee og i sumpområdet Everglades. Florida's hovederhverv er landbrug, der navnlig producerer grape, frugt, appelsiner, tobak, jordnødder og bumuld; vigtigste kornsorter er majs, ris og havre. Agerbruget producerede 1938 for 72,2 millioner $. Fosfat er det vigtigste af Florida's mineraler, idet staten er jordens næststørste producent af dette stof. Mineralproduktion 1939: 13,1 mill.$ inden for industrien, der 1935 producerede for 162,7 mill.$, er tobaksforabejdning den vigtigste gren. Et vigtigt erhverv er hotelvirksomhed, idet Florida ved sit behagelige klima spiller en stor rolle som de Forenede Staters ferieland. Hovedudførselsartikler: frugter, fosfater. Florida betyder blomsterlandet og fik sit navn 1512 af den spanske opdagelsesrejsende Ponce de Leon, der nåede landet palmesøndag, spansk pasqua florida.
Nordisk Konversations Leksikon, Bind 5, 1945

 

Afgang
Rejsearrangøren var FDM og hele turen foregik med Lufthansa på FDM's anbefaling. Vi ville have en problemfri ferie, og havde derfor forsikret os mod stort set alt, hvad man kan komme i tanke om, bl.a. rejseaflysningsforsikring som indebærer, at man får sine penge igen, hvis man skulle få kolde fødder.
Lørdag d. 7. november kl. 10 afgik vores fly fra Kastrup, først til Frankfurt og videre derfra til Miami. Billetter var bestilt to måneder i forvejen, vi havde udbedt os siddepladser ved siden af hinanden i en ikke-ryger afdeling. Med ægte tysk grundighed blev vi tildelt fire forskellige pladser, fire forskelliger steder - i en rygerkupé. Kun takket være kabinepersonalets ihærdige indsats lykkedes det at få placeret os nogenlunde samlet: Grete&Kurt&Junior ved siden af hinanden - Engelhardt på et sæde foran.
Turen fra København til Frankfurt tog ca. en time og foregik med en Airbus 320, som er et meget behageligt fly med god plads.
Turen over Atlanten foregik i ét stræk fra Frankfurt til Miami med en MD 747 - også kaldet Jumbo Jet. Den er på flere måder Airbussens modsætning. Stolene står meget tæt, benplads en mangelvare; flere gange tog jeg mig selv i at sende misundelige tanker hjem til burhønsene. Under en rundtur i maskinen kunne jeg konstatere, at sæderne i de øvrige afdelinger stod lige så tæt som i økonomiafdelingen; det kan altså ikke være komfortmæssige fordele man får ved at flyve EuroClass, BusinessClass eller hvad det nu hedder. Og jeg var ikke den eneste som havde beklagelser at fremføre. Engelhardt sad ligeledes underligt, f.eks. var det interessant at se ham balancere med de varme retter på den minimale serveringsbakke, som var til rådighed. Underholdning på højt plan, kan man sige.
Startdrønet, når maskinen skal i luften, er en oplevelse som til stadighed kan imponere. Især Jumbo'en, når den tordner derudad, er fantastisk. Det er i grunden noget forbandet støj- og møgsvineri, men alligevel imponerende - en oplevelse.

 

Ankomst
I Miami's internationale lufthavn kom vi i nærkontakt med amerikansk skrankepaveri. Eftersom der ikke er visumpligt ved danske statsborgeres indrejse i USA (hvorfor ved jeg ikke), skal man til gengæld udfylde et grønt spørgeskema ("the green card"), som kræver forklaring på stort set alt, hvad en amerikansk papirnusser kan komme i tanke om. Jeg brugte derfor mange gode timer i Jumbo'en med at udfylde fire detaljerede spørgeskemaer. Som en yderligere petitesse bliver der spurgt om det samme både to og tre gange, hvilken absolut ikke højner underholdningsværdien. Men jeg kom dog v.h.a. purseren, banden, svovlen og megen udviskning det hele igennem. Og flot og letlæseligt var det.
Da vi nåede frem til paskontrollen blev alle fire skemaer kasseret med en fejende håndbevægelse af paven, fordi skemaerne ikke var udfyldt med blæk eller kuglepen. Bag os stod 2-300 mennesker og ventede, men der var ingen vej udenom: lortet skulle skrives om med kuglepen - absolut ikke blyant. Efter 20 minutters febrilsk søgen ved samtlige skranker fandt vi endelig en kuglepen som virkede. Vi skiftedes til at skrive - og gjorde det som gale (hvad vi også var). Resultatet var en blanket som selv Christiania ville have sig frabedt, totalt ulæselig, krøllet og godt med overstregninger og rettelser, men i Guds eget land var dette billetten til friheden. Alle døre var nu åbne og vi kunne træde ud i det forjættede land, som vi havde læst og hørt så meget om. Overgangen fra de airconditionerede flyvemaskiner og lufthavne til det fri var enorm.

Ude på gaden var temperaturen ca. 27°C og luftfugtigheden høj. Os, larm og amerikansk livsstil var overvældende. Apropos lufthavne: selvom jeg ikke har set alverdens lufthavne, har jeg dog set nogle stykker og ingen af dem når Kastrup til sokkeholderne, som i sammenligning med de andre er smuk, stilren og lavet af solide materialer. F.eks. går man fra den toldfrie afdeling i Kastrup (som ligeledes er langt mere stilfuld end i de andre lufthavne) til gate'n ad gange med marmorbelagte gulve. I Miami's internationale lufthavn er al gulvbelægning et rødligt fløjlstæppe, som mange steder havde vandskader. Det drypper ned fra loftet 117 steder, vistnok p.g.a. flade tage. Gulvtæpper er pr. definition støv-, mide- og fnatsamlere - og Miami's er ingen undtagelse.

Vi ankom ca. kl. 18 lokal tid (= 24 på vores danske ur), og efter kamphandlingerne med den amerikanske paskontrol, var næste punkt på besværlighederne at finde ud af lufthavnen, hvilket ikke er nær så nemt, som det måske lyder; bl.a. kan man gå ud på gaden i flere etager. Gadeplanet ligger både i stuen og på første (og på anden?) etage. Efter en del hurlumhej og spørgeri, fandt vi endelig den rigtige udgang. Hotellerne har en såkaldt shuttle-bus ordning, hvilket vil sige at nogle busser ligger i fast rutefart mellem hotellet og lufthavnen. Vores shuttle-bus havde afgang hvert 20. minut, døgnet rundt, året rundt.

Den første (lørdag) nat sov vi på (Best Western) Airport Inn, hvor vi havde lejet et 4-personers rum (når jeg sætter "Best Western" i parantes, er det fordi rejsebureauerne gør det). Airconditionen er overalt fantastisk effektiv, men også støjende, så vi sov temmelig uroligt den første nat. Desuden var der gået kludder i tidsregnskabet - tidsforskellen mellem København og Miami er 6 timer: når klokken er 12 middag i København, er den 6 morgen i Miami.
Grete havde prøvet at ringe Dorothy op, for at fortælle hende, at vi var ankommet og alt det der, men kunne ikke få forbindelse og havde efterhånden brugt en mindre formue på projektet. Næste morgen var det min tur til at spille dygtig. Uden held. Til sidst måtte vi bede portieren om at ringe hende op, hvilket lykkedes første gang. Forklaringen var, at man foruden område nummer (area code), foran alle numre skal taste "1", hvilket vi ikke vidste - dengang.

 

Hertz Rent a Car
Ved siden af hotellet lå en restauration. Her fik vi tidlig (vi stod i det hele taget altid tidligt op kl. 6-8) søndag morgen den første fornemmelse af det amerikanske morgenbord: tyndt gennemsigtigt brød, tynd kaffe, danish muffins....suk.......men også banan, grapefruit og vandmelon. Senerehen opdagede vi, at appelsinjuicen som regel er hjemmelavet af rigtige appelsiner - og smager derefter: yderst lækkert. Her var den dog, ligesom i Danmark, på flaske.
Med hotellets shuttle-bus kørte vi derefter (gratis) tilbage til lufthavnen, hvor vi stillede os op og ventede på Hertz' ditto. Der går en evig strøm af shuttle-busser frem og tilbage mellem lufthavnen og byens halve million hoteller. Efter max. 10 minutters ventetid var Hertz på pletten. Herfra var der højst 10. minutters køretid ud til udlejningsbunkeren.
Der var lidt småproblemer ved udlejningen, fordi der stod ét navn i nogle papirer (Gretes), og et andet navn i andre (mit). Det er temmelig amatøragtigt af FDM ikke at have ordnet den sag hjemmefra, men det er åbenbart hvad man må forvente. Efter en del mukken frem og tilbage, fik vi endelig nøglen til bilen udleveret, og jeg listede den yderst forsigtigt ud af garagen - Engelhardt måtte officielt ikke køre bilen p.g.a. alderen - og overlod herefter al kørsel til ham. Han er 20 år, Falckredder og rutineret chauffør. Det var en stor hjælp at have ham med; uden ham havde vi ikke fundet en brøkdel af de steder, vi søgte. Hans stedsans og forudseenhed har sparet os for mange problemer. Tak til Engelhardt!

 

Andrew was here!
Eftersom det var vores plan at køre mod The Everglades, kørte vi sydpå ad Highway 1. Hvorfor det hedder en "højvej", er et mysterium som vi sikkert aldrig får opklaret. Det er en ganske almindelig platfodet dansk landevej (hovedvej). Men smart lyder det. Undervejs sås tydelige spor af orkanen (hurricane) Andrew, mange steder stod den manende skrift på de ramponerede vægge: Andrew was here! Og det havde han virkelig. Hele strækningen fra det sydlige Miami ned til Homestead, i kanten af Everglades, bar tydeligt præg af hans besøg. Store områder var totalt raserede, kokospalmer (som man ser overalt i staten, på samme måde som bøgetræer herhjemme) var revet op med rode. For at få plads til alt dette bygningsaffald, blev store markområder inddraget til (midlertidig?) losseplads, hvor affaldet lå stuvet i bunker med cirkamålene 200m lang, 100m bred, 20m høj. Og dem var der mange af.
Et sted nær Homestead så vi nogle store barske lastbiler (trucks) stå ovre på den anden side af McDonald's parkeringsplads, hvor vi havde været inde at spise. Engelhardt ville gerne ha' nogle fotografier af dem, så vi gik over og spurgte chaufførerne om vi måtte fotografere deres biler, sådan nogle havde vi nemlig ikke hjemme i Europa? Det måtte vi godt, og især den ene - en lidt ældre mand - ville meget gerne vise sin vogn frem, fortælle om sig selv, og høre hvad vi var for nogle løjerlige tingester. Han fortalte bl.a. at han kom fra nabostaten Alabama for at være med i hjælpearbejdet efter orkanen. Hans løn var så lav (sagde han virkelig 1700$ om måneden?) at han var nødt til at overnatte i bilen for at få pengene til at strække. Og strække skulle de: 1 stk. kone og 4 stk. børn at mætte derhjemme. Retfærdigvis skal det siges, at bilen var lækkert indrettet med sengeplads, aircondition, køleskab og alt.

 

stort kort

 

Florida Keys og Key West
I bunden af Florida ligger en lang perlerække af småøer, som tilsammen kaldes Florida Keys. Helt ude for enden ligger byen Key West, som anses for et must for alle, der besøger staten. Disse småøer er forbundet med hinanden ved broer, 42 ialt, så man kan køre fra Homestead til Key West i ét stræk. Oprindelig var det ikke vores mening at køre derned, men da vi fandt ud af at The Everglades tilsyneladende var lukket p.g.a. Andrew's hærgen, besluttede vi alligevel at tage afsted og overnatte på et motel. På lange strækninger er der vand på begge sider af vejen. Pelikan, Isfugl og mange forskellige hejrearter ser man overalt, og ingen af dem synes at tage synderlig notits af menneskets tilstedeværelse. For alle som kan lide at sejle, fiske, kigge på fugle, bade eller dykke, er hele dette område et paradis.

Captain Bob's Famous Shrimp Dock Restaurant,
2200 N. Roosevelt Boulevard, Key West, Florida, phone (305) 294 - 6433
Key West er ikke et sted for fattigrøve, derimod et eksklusivt område med tilsvarende priser. Vi ville derfor finde et sted at overnatte, som lå i passende afstand fra byen. Det gjorde Parmer's Place med ca. 25 miles. Her sov vi søndag nat, efter at have været i Key West og spise en blandet fiskeret på en af de mange restaurationer, som ligger dernede. Senere blev vi klar over at tilsvarende retter kunne fås andre steder i staten til under halv pris. Men OK, nu kan vi sige at vi har været der; prestige skal også betales.....

Parmer's Place,
Resort Motel, P.O. Box 445, Big Pine Key, Florida 33043, USA,
phone (305) 872 - 2157
Mandag morgen smagte vi her for første gang hjemmelavet appelsinjuice, lavet af friskplukkede appelsiner. Det var en del af morgenmåltidet, som var inkluderet i prisen. Det var også her jeg første gang så Turkey Vulture gribben på tæt hold da den, mens vi stod nede ved vandet, kom flyvende hen over hovedet på os. På nogle fortøjningspæle ca. 10 meter fra os sad en Hvid Pelikan og iagttog os. Mr. Parmer himself viste megen interesse for os da vi ankom til hans motel i Big Pine Key, men interessen var dalet til noget nær nul, da vi dagen efter bookede ud. Han havde, tror jeg, forhåbninger om, at vi ville blive der en ugestid og "scuba-dive" (svømmedykke) i de nærliggende koralrev, som der var rige muligheder for, og som han havde holdt et langt foredrag om dagen før.

Mile Marker
Når jeg rask væk slynger om mig med afstandsangivelser i miles, skyldes det, at der langs de fleste veje med mellemrum står en såkaldt "mile marker", d.v.s. et lille grønt skilt som fortæller, hvor langt der er til vejs ende. Når der f.eks. står "MM25" eller blot "25" på en mile marker på Highway 1, betyder det at der er 25 miles til enden af vejen - som i dette tilfælde er Key West.
En amerikansk mil er forøvrigt 1,6 kilometer.

Plastickort eller kontanter?
Hjemmefra havde vi fået tudet ørerne fulde med, at man absolut skal bruge betalingskort i USA. Kontanter er yt. Vi havde bl.a. fået denne oplysning af FDM og havde derfor investeret i et VISA kort hjemmefra, som efter alle specialisternes mening var det helt rigtige.
Både FDM og specialisterne tog fuldstændig fejl, må jeg desværre sige. Det amerikanske betalingssystem kan bedst betegnes som KAOS. Nogle steder vil de have det ene kort, andre steder vil de have det andet (plus et hav af personlige oplysninger) - og et tredie sted vil de udelukkende have kontanter. At tale om et system er helt hen i vejret. Medbring derfor 10-15 forskellige betalingskort, personlige papirer i lange baner, plus masser af kontanter, uanset hvor du vover dig hen i Florida - og givetvis hele USA - men pas på de ikke bliver stjålet.

Skolebusser ser man overalt

 

Everglades National Park
Park Headquarters, P.O. Box 279, Homestead, Florida 33030,
phone: 305 / 247 - 6211
(iflg. Politiken 1994.Okt.18 er tlf.nr. 305 242 - 7700).
Park Headquarters: 15 miles southwest of Homestead on FL 27
Royal Palm Visitor Center: 2 miles south of park entrance
Areal ca. 30 x 40 miles (= ca. 48 x 64 km = ca. 3.000 km²)
1 mile = 1,6 km; 1 acre = 4840 kvadrat-yards = 0,40468 ha (hektar) = 4046,8 m²
Litteratur: Mrs. Marjorie Stonemann Douglas: "The Everglades, River of Grass", 1947.

Der er tre adgangsveje til Everglades National Park fra hhv. sydøst, nord og vest: Everglades National Park Headquarters (åbent døgnet rundt) med hovedindgang og Main Visitors Center på Route 9336 15-16 km fra Homestead og Florida City ved Florida Turnpike US1.
Shark Valley Entrance med Information Center på US Route 41, 55 km vest for Miami. Western Water Gateway ved Everglades City 130 km vest for Miami. Gulf Coast Ranger Station har informationsmateriale. Royal Palm Visitor Center nær hovedindgangen og Flamingo Visitor Center and Ranger Station 60 km fra hovedindgangen giver også oplysninger om nationalparken.
Fra centrene udgår naturstier, ligesom der arrangeres bådture og guidede vandreture og udlejes kanoer og cykler til besøg på egen hånd på interessante steder i nationalparken.
I Flamingo landsby med 2000 indbyggere kan overnattes på Flamingo Lodge & Outpost Resort til priser fra 65 til 96 dollars for to personer i dobbeltværelse og fra 94 til 140 dollars for fire personer i suite.
Lodgen udlejer også husbåde til ture på to-syv dage i Everglades til priser fra 425 til 1225 dollars plus 7 pct. lokal skat.
Tjæreborg, Fritidsrejser, Larsen Rejser og Dane-Tours er blandt de danske rejsebureauer, der har Florida i vinterprogrammerne.
Politiken 1994.Okt.18: "Med airboat i alligatorland"

På forhånd havde jeg læst en del om dyre- og fuglelivet i Florida, og i særdeleshed om det store naturområde The Everglades.
Det skal derfor ikke være nogen hemmelighed, at det var en fandens skuffelse at området var lukket p.g.a. orkanen Andrew. Vi var blandt andet inde på en politistation og spørge om det nu også var helt rigtigt, at området var lukket. Det kunne de kun bekræfte. Vi kørte lidt rundt i kanten af området, for at finde hovedindgangen, da vi får øje på et skilt som viser vej til Everglades Alligator Farm - og den er åben!
Derfra var vi på en af disse hersens air-boat rides ud i Everglades sumpen, som er gennemsnitlig 10 cm. dyb overalt. Fra Lake Okeechobee som føder den, er faldet så lavt, at vandet bevæger sig mindre end en meter pr. døgn. Med andre ord et super følsomt område.
En air-boat er noget meget hjemmelavet i bedste amerikanske stil:
man tager en fladbundet makreldåse, klasker et par sæder ned i den og spænder en afdanket bilmotor fast bagpå. Kølerbladene skifter man ud med propellen fra et kapret fly og vupti, klar til afgang. Alt ligger frit fremme, berøringstilgængeligt (et fy-ord på DEMKO), og man er ved at få hovedet blæst af under turen, men gringo'en som styrede skuden syntes det var mægtig sjovt at drøne ud over sumpen med 80 km/t. og dreje skuden så den stod sidelæns i kørselsretningen. Han skulle vist forestille en guide, men talte utroligt dårligt engelsk, og vidste stort set intet om dyre- og fuglelivet.
Jeg var så uforsigtig at spørge ham hvad den store sorte fugl hed, som kunne ses overalt i Florida og som i lige nu hang over hovedet på os.
Det vidste han selvfølgelig ikke, til trods for at man faktisk ikke kan undgå at se den, no matter hvor man stikker snuden hen.
Senere fandt jeg ud af at det er en Black Vulture (sort hoved) eller Turkey Vulture (rødt hoved). De ser næsten ens ud, lever de samme steder og af det samme føde; en ådselæder som bl.a. ekspederer alligatorerne, når de stiller sutterne.
Alligator opdræt på farmen
Can I help?
Da vi senere kørte op mod Dorothy, kom vi bl.a. forbi Miccosukee indianernes lejr (Miccosukee Indian Reservation), som er en af Everglades øvrige attraktioner. Den viste sig til vores store overraskelse at være "open", men nu var det altså desværre for sent. Vi kunne simpelthen ikke nå det.

 

Hvor stammer navnet fra?
I bogen "The Everglades: River of Grass" fra 1947 forklarer forfatteren oprindelsen til Florida navnet.

p.2
Spanish mapmakers, who never saw them, printed over the unknown blank space where they lay on those early maps the words "El Laguno del Espiritu Santo.

p.2
The english from the Bahamas, charting the Florida coasts in the early seventeen hundreds, had no very clear idea of them.
Gerard de Brahm, the surveyor, may have gone up some of the east-coast rivers and stared out on that endless, watery bright expanse, for on his map he called them "River Glades."
But on the later English maps "River" becomes "Ever", so it is hard to tell what he intended.

p.2
The present name came into general use only after the acquisition of Florida from Spain in 1819 by the United States.
The Turner map of 1823 was the first to use the word "Everglades".
The fine Ives map of 1856 prints the words separately, "Ever Glades".
In the text of the memorial that accompanied the map they were used without capitals, as "ever glades".

p.3
The word "glade" is of the oldest english origin.
It comes from the Anglo-Saxan "glaed", with the "ae" dipthong, shortened to "glad".
It meant "shining" or "bright", perhaps as of water.
The same word was used in the Scandinavian languages for "a clear place in the sky, a bright streak or patch of light," as Webester's International Dictionary gives it.
It might even first have referred to the great openness of the sky over it, and not to the land at all.
In English for over a thousand years the word "glaed" or "glyde" or "glade" has meant an open green grassy place in the forest.
And in America of the English colonies the use was continued to mean stretches of natural pasture, naturally grassy.
But most dictionaries nowadays end a definition of them with the qualifying phrase, "as of the Florida Everglades."
So that they have thus become unique in being their own, and only, best definition.
Yet the indians, who have known the Glades longer and better than any dictionary-making white men, gave them their perfect, and poetic name, which is also true.
They called them "Pa-hay-okee", which is the Indian word for "Grassy Water".
Today Everglades is one word and yet plural. They are the only Everglades in the world.

p.4
The Everglades begin at Lake Okeechobee.
That is the name later indians gave the lake, a name almost as recent as the word "Everglades".
It means "Big Water". Everybody knows it.

Everglades flora- og faunaguide

 

 

Dorothy og Lehigh Acres
Det var vores mening at være hos Dorothy senest kl. 17 om mandagen, men da vejen var betydelig længere end vi havde regnet med, blev den snarere syv inden vi nåede frem. Ca. 30 km. fra Lehigh kom vi igennem en større by som hedder Sunniland (og som er afsat på de fleste kort). Vi forsøgte herfra at ringe til Dorothy, men det mislykkedes som sædvanlig. Efter en lang og ulige kamp med boks, telefon samt de larmende omgivelser, gav vi op, og gik ind på en tankstation, hvor en hjælpsom ung pige ringede Dorothy op uden besvær.....
"Where are you?" she asked.
"At a place called Sunniland" I replied.
"Never heard of it........when can you be here?"
"About half an hour, I guess......"
CLICK went the phone - og væk var hun.
Mønterne varer ikke længe her..........men nu vidste hun da, at vi var på vej. "Never heard of it" var iøvrigt en af de bemærkninger vi kom til at høre mange gange i ugen der kom. Det var ganske enkelt utroligt, alt det hun aldrig havde hørt om.

Dorothy bor som sagt i Lehigh Acres på en vej som hedder Ellendale Circle, og som har fået sit navn p.g.a. udformningen i cirkelbuer. Byen ligger ca. 30 km. fra Fort Meyers, hvor hun og Normann (hendes afdøde mand) tidligere boede i et hus langs Caloosahatche (udt. ka-lu-sa-hat- sji) River. Det havde været umuligt for os at finde LA, som byen kaldes i daglig tale (hvem sagde de mangler humoristisk sans), hvis det ikke var fordi Engelhardt på et tidligere tidspunkt havde købt et detaljeret bykort over området. Da vi på et tidspunkt var 3 minutters kørsel fra Ellendale Circle, gik jeg ind på en tankstation og spurgte om vej, men ingen havde nogensinde hørt det navn ("Never heard of it").

Vi fandt det dog endelig, og Dorothy stod i døren og vinkede. En lille, rund, hyggelig dame. Vi opdagede hurtigt at Danmark var hendes og Normann's store forbillede. Alt dansk var godt. De fleste ting i huset var fra Danmark, f.eks. spiste vi morgenægget af et ægte Måge stel. Normann har vistnok boet i DK til han var ca. 10 år, derefter emigrerede han med sine forældre til USA. Deraf interessen. Hans interesser havde i den grad smittet af på hende at en masse udtryk blev forsøgt udtalt på dansk, især tror jeg vi alle morede os over "smor gut" (smager godt) som hun fyrede af ved mange lejligheder.
Forstadsidyl
The Dyremose's

Vi kom en dag forbi deres tidligere hus i Fort Myers, som lå direkte ud til floden. Dorothy fortalte at de havde haft en del vandskader i den tid, de havde boet der. Men den vigtigste grund til at de flyttede var, at de havde haft tre indbrud, hvor tyvene var kommet ind fra søsiden. Deres venner John og Kit, der boede lidt længere henne ad vejen, er ligesom Normann & Dorothy flyttet herned fra New Jersey p.g.a. klimaet, efter at de er blevet pensionister (have retired); jeg har dog en lumsk anelse om at skatten også har noget at skulle have sagt; Florida er noget af et skattely i USA. Da vi lidt senere skulle se hvordan John og Kit boede, bemærkede vi et lille træ med nogle fede grapefrugter på størrelse med - grapefrugter.

Kirken i USA
Når man eksempvis kører fra Lehigh til Fort Myers, møder man langs vejen de forskellige trossamfunds kirker og forsamlingssteder i stort tal. USA har ingen folkekirke, derfor er kirken overladt til den private foretagsomhed, hvilket tilsyneladende ikke synes at tynge den.

Toys 'R' Us,
2160 Colonial Boulevard, on your left, before you get to highway 41 (som Dorothy forklarede),
er en af de store legetøjskæder i USA. Selvom den forretning vi besøgte, er beliggende i en stor lagerrums-agtig bygning, er al ledig plads alligevel udnyttet, i modsætning til herhjemme, hvor i bedste fald 2/3 af rummet er fyldt ud. Der er stoppet fra gulv helt op til loftet med alt, hvad der kan gå under betegnelsen legetøj.
Grunden til at vi var der, var først og fremmest at John - Junior's klasselærer - havde bedt mig om at kigge efter et elektrisk tog til ham. Han samler på tog fra hele verden.
Selvom udvalget i legetøj var stort, var det begrænset hvad jeg kunne finde af elektriske tog, og især i de små størrelser (skala N), som han var interesseret i. Jeg fandt dog en æske med fire vogne til omkring tyve dollars (125 kr). Desværre stod der Made in Taiwan på den, men da jeg senere talte med John, var han meget tilfreds med dem. Vognene havde de rigtige svaj på de rigtige steder (på bogie'en), hvilket gør, at det er en amerikansk og ikke europæisk vogn. Nu håber jeg at hans begejstring også vil give sig et mere kontant udslag; jeg har i skrivende stund (medio december 1992) stadig ikke fået grunkerne som jeg lagde ud.

 

 

stort billede

 

Corkscrew Swamp Sanctuary,
Route 6, Box 1875A, 375 Sanctuary Road, Naples, Florida 33964
Thelephone: (813) 657 - 3771
Corkscrew manager: Ed Carlson

I nærheden af byen Naples ligger dette plante-, dyre- og fuglereservat, som en forlængelse af The Everglades, i et størrre område som hedder Big Cypress National Preserve. Her var vi nede en dag og se på varerne.
Området er ca. 11.000 acres (4450 ha) stort, og er en rest af den oprindelige vildmark, som det er lykkedes forskellige naturbevarings- organisationer i fællesskab at opkøbe og drive. Reservatet blev indviet i 1954, men var dengang meget mindre end i dag - 2240 acres (900 ha) - og helt utilgængeligt. Området indeholder bl.a. Nordamerika's største samlede bestand af Virgin Bald Cypress - de ældste træer i det østlige Nordamerika. Prøver fra nogle af træerne har vist, at de er over 700 år gamle. De har med andre ord været flere hundrede år gamle, da Columbus gik i land i Amerika.
En gangbro af træ på 5800 feet (ca. 1,8 km) er blevet anlagt i flere afdelinger. Det første stykke blev anlagt i 1955 af familien Whiddens - en pionérfamilie fra distriktet. Det sidste stykke blev færdiggjort af frivillige i 1968, så det nu er muligt at gå tørskoet igennem hele det sumpede område, ligesom forskellige indsamlinger og donationer fra private firmaer har gjort det muligt gradvist at opkøbe naboarealerne.
Området har foruden alligator, skildpadder, frøer og slanger også flere truede fuglearter, f.eks. Wood Stork (også kaldet Wood Ibis) og Limpkin, en vadefugl der ligner en mellemting mellem Stor Regnspove og Hvid Stork og som lever udelukkende af en ganske bestemt snegleart - Apple Snail (Pomacea).
For skov- og planteinteresserede er det et rent paradis, da det indeholder en mængde sjældne og/eller truede plante- og skovtyper, f.eks. "wet prairie" (våd prærie), som er et åbent område uden træer, der er for vådt til fyr (pine) og for tørt til cypres. Det minder en del om Vestamager.
De fleste af denne type områder i det sydlige Florida er inddraget til tomatdyrkning og andre vinter(!)-grøntsager.
Det skønneste ved Corkscrew er dog, at intet er tilrettelagt - alt får lov at passe sig selv.
Det er som at gå 500 år baglæns i tiden, når man trasker ud ad gangbroen ind i urskoven.
Apropos Everglades og Corkscrew, så har jeg skrevet til Corkscrew og bestilt en video fra hver af disse områder. Da vi var derovre havde de dem ikke i PAL versioner, men ville få det senere, sagde de.

SIDSTE:
Jeg har netop i dag (17. dec. 1992) modtaget de omtalte videoer, så nu skal der kigges!
I videoerne om hhv. Corkscrew og Everglades kommer man, udover beskrivelserne af områdernes mangfoldige flora og fauna, også ind på nogle af de problemer som al natur i det sydlige Florida lider under:
1. en stor befolkningstilvækst (som kræver vand),
2. forurening/berigelse af vandet fra landbrug og gartneri og
3. intensiv kanalisering og dræning (vandet som skulle gennemstrømme de store sumpområder, kanaliseres i stedet bort til andre formål).
Kurt & Corkscrew

Corkscrew Swamp Sanctuary (YouTube) (4:15)

Corkscrew Swamp (YouTube) (7:14)

Corkscrew Swamp (YouTube) (1:01)

 

THE HUT,
Restaurant & Lounge at Peace Tropical Gardens in beautiful downtown Buckingham.
Your hosts, Al and Pat Bliss,
5100 Buckingham Road, Buckingham, Florida 33905, USA. Phone no. 813 - 694 - 4178.

En aften havde Dorothy inviteret os ud at spise og danse og alt sådan noget. Junior skulle derfor passes af naboen, som havde to børn på hans egen alder, Ashley og Casey. Til trods for at han ikke taler engelsk, klarede han det fantastisk godt og havde dagen efter masser af mod på at lege med især Casey.
Stedet, hvor vi skulle spise, lå i udkanten af Fort Myers, hed The Hut, og viste sig at være et temmelig eksotisk sted med palmer og vand og den slags.
Som det næsten er standard i Floria, havde også dette sted en salad bar, hvor alle statens selvdyrkede godter er lagt frem. Det svarer nogenlunde til det store kolde tag-selv bord hjemme i Danmark. Her er det bare frugt og grøntsager det drejer sig om.
På stedet spillede en fantastisk kompetent duo, bestående af Jerry Dycke (keyboards) og Jim forgot-his-second-name, trommer - begge med sang. Musikken og stilen passede perfekt til stedet, og de var meget dygtige begge to. En fornøjelse at lytte til, simpelthen.
Vi købte et kassettebånd med Jerry Dycke i forhallen (Jerry Dycke: Love songs, past & present, vol II), hvor man også kunne få det sædvanlige turist-skrammel.
Betjeningen er her, som overalt i Florida (bortset fra McDonald i Disneyworld) fantastisk. Servitricen m/k kommer flere gange og spørger om man er tilfreds - og vand til maden er ad lib. Her smagte jeg for første gang den meget omdiskuterede amerikanske øl Budweiser, og jeg må sige at den smagte fortæffeligt. Det er en let øl, men alligevel med en fin rund smag, noget i retning af en let Faxe.

Efter at vi er kommet hjem og har lyttet til båndet et par gange, er Engelhardt og jeg blevet enige om at bestille nogle flere bånd med JD, som har opgivet sin (proffessionelle) adresse på omslaget til båndet (i staten Tennesee):
CRYSTAL INCORPORATED,
8002 Middle Valley Road, Hixson, Tennesee 37343, USA, phone: (616) 843-0717

Jerry Dycke (Homepage)

Jerry Dycke (Cykelkurt)

Jerry Dycke (YouTube)

Gary Link

The Hut

The Hut for sale

 

 

Edison's Winter Garden & Henry Ford's Home,
2350 McGregor Boulevard, Fort Myers, Florida 33901.
Phone no. (813) 334 - 3614

Edison og Henry Ford boede her i Fort Myers ved siden af hinanden.
Thomas Alva Edison var en rigtig Ole Opfinder; man får sved på panden ved at tænke på alt, hvad han har præsteret:
          - kulkornsmikrofonen,
          - fonografen (grammofonens forgænger: "Mary had a little lamb"),
          - kinetoskopet (forløberen for det moderne filmkamera),
          - jernnikkel-akkumulatoren (reservestrømkilde til elektricitetsværker),
          - syntetisk gummi,
          - glødelampen (Edison pæren, incl. gevindet)
og en masse andre spændende ting.
I hans winter garden er der stort set alt hvad der findes af sjældne/nyttige/smukke planter fra hele verden.
Og p.g.a. det milde klima kan det vokse her.
Alt hvad der stod i haven var plantet af manden selv, f.eks. det enorme Banyan træ fra Indien, som i dag vel er ca. 200 meter i omkreds (kronen medregnet, som når helt ned til jorden) og som var på størrelse med en af mors potteplanter, da han satte den i jorden i begyndelsen af århundredet.
Alle hans værksteder og værktøjer er bevarede, f.eks. det skur hvori han opbevarede det kunstige gummi: et "air-conditioneret" rum, som fik luften fra en propel, som han havde installeret i den ene endevæg.
Verdens første air-condition?
Til sin kone og besøgende venner havde han opfundet verdens første swimming-pool (han anså selv badning for "a total and complete waste of time"), som virker den dag i dag; ikke en revne!
Hvorfor boede han her, langt væk fra al civilisation?
På grund af klimaet. Han havde én eller anden sygdom (jeg har glemt hvilken), og var af sin læge blevet anbefalet at flytte herned.
Vejen udenfor huset hvor han boede, kunne ikke engang kaldes et hjulspor, snarere et kvægspor; den fungerede nemlig i sin tid som transportvej for kvæget, som herfra blev udskibet til Cuba. Florida er forøvrigt også i dag USA's næststørste kvægproducent - Texas er den største.
Han fik på et tidspunkt en Ford T forærende af sin ven og nabo, mr. Henry Ford, men brugte den kun meget lidt. Vi anede intet om mr. Edison da vi ankom, lidt mere da vi gik, men er vist alle dybt imponerede over denne ene mands præstationer.
Hvad jeg har fortalt her, er kun en brøkdel af alt det spændende og interessante, der kan fortælles om ham.

Vi var ligeledes inde og se mr. Ford's hjem, det husker jeg desværre ikke ret meget af.
Dog var der udstillet tre biler, som så ud som om de lige var rullet af samlebåndet: den allerførste seriefremstillede Ford (I forgot the name, men den er opbygget hovedsagelig af træ), Ford T (Tin Lizzy) og Ford A.

August 1994 modtog vi et postkort fra tante Dorothy med et billede af Edison's Home, som kan ses ovenstående. Teksten til billedet lyder:
EDISON's HOME, Fort Meyers, Florida.
Built in Maine in 1886 and transported to Florida by ship, the tropical gardens, museum and laboratory are open every day of the year.

Getaway Marina,
18400 San Carlos Boulevard, Fort Meyers Beach, Florida 33931
Fra Fort Myers arrangeres der masser af bådudflugter, f.eks. turistture (hvor man ser interessante bygninger, dyr og planter), spritture (spillebuler, enarmede tyveknægte, spiritus m.m.) og lystfisketure.
Mens vi boede hos Dorothy, kørte vi en dag til stranden ved Fort Myers, hvor vi fandt en strand med fuldstændig stenfrit sand og tropeblå vand.
På et hotel, som lå ned til vandet, spillede et haleneger-combo noget der vist skulle forestille raggae; det lød ikke særlig godt, men skabte alligevel tropisk stemning.
Bagefter kørte vi til Getaway Marina, som firmaet hed, hvor vi tog med på en solnedgangstur (sunset cruise).
Under turen så vi bl.a. Delfin og Fiskeørn, og iflg. guiden var her Søko (Manatee) i sæsonen, men i øjeblikket var vandet for koldt.
Derfor trak den sydpå.

 

Okeechobee Waterway, W.P. Franklin Lock & Dam
Søndag d. 15. nov. - vores sidste dag hos Dorothy - havde hun arrangeret en skovtur (picnic), hvor alt hvad der kunne krybe og gå, var inviteret.
Udflugtsmålet hed W.P. FRANKLIN LOCK & DAM
(lock = sluse; dam = dæmning, dige)
og viste sig at være et parkanlæg, som er anlagt i forbindelse med slusen.
Fra Atlanterhavet løber Caloosahatche River tværs over staten og passerer midtvejs igennem den store sø Lake Okeechobee (udt. ou-ki-tjou-bi), inden den munder ud i Gulf of Mexico (den meksikanske golf). Hele dette vandsystem kaldes Okeechobee Waterway, og er totalt 152 miles (243 km.) fra vest til øst.
Fra W.P. Franklin's sluse til den meksikanske golf er der ca. 33 miles (53 km.).
Fort Myers ligger ved floden, i nærheden af slusen.
Langs Caloosahatche River er der anlagt fem sådanne sluser.
Formålet er at holde floden tilstrækkelig højvandet, så skibe kan besejle den hele vejen fra Atlanterhavet til golfen.
Et udpluk af selskabet:
Janet Rolfe & Nora & Nancy (mor + 2 døtre)
Jim (slim Jim) & Nora (Janet's daughter)
Larry & Nancy & Chris (playing for Raiders)
John & Kit
Jim, Chris & Nancy

Her havde vi vores eneste rigtige uheld under hele turen.
Efter ankomsten til stedet, lykkedes det os i fællesskab at låse os effektivt ude af vognen!
Nu var gode dyr rådne.
Men vi var så svineheldige, at hjælpen var lige ved hånden i form af Jim - en tyk og lige-ud-ad-landevejen amerikaner på en tysk BMW motorcykel ("I couldn't afford the real stuff"), gift med en endnu tykkere pige (Joan).
Han tilbød straks at køre hjem og hente "Slim Jim", som dimsen hedder, der kan lukke stort set alle biler op - og det til trods for, at han lige var ankommet.
Jim fortalte senere at han var ansat i et firma, som reparede biler m.v., og at han med denne djævel kunne lukke stort set alle biler op - selv de sidste nye.
Han nævnte bl.a. Pontiac Trans AM ved navn.

 

Larry
Joan var en af Janet's døtre (og Janet var Normann's tidligere kone, nice story, heh?). Den anden hed Nancy og var gode venner (hvad det så end vil sige) med Larry. Larry havde mange interessante synspunkter, bl.a. diskuterede vi omverdenens (danskernes) syn på USA og amerikanerne. Vi har via TV og film fået et indtryk af amerikanerne som smarte mennesker, der drøner rundt i smarte biler og siger smarte ting. Iflg. Larry blev disse film af amerikanerne selv opfattet som en vittighed - en parodi på sig selv. De har intet med virkeligheden at gøre - dog mente han at kriminaliteten, som også vises i disse film, er reel nok. Men problemet er, at omverdenen tager disse film dybt alvorligt, hvor de for amerikanerne selv repræsenterer noget i retning af en offentlig vittighed.

Larry fortalte at han boede på en båd i Caloosahatchee River, delvis som en livsstil og delvis for at slippe for at betale skat. Det slipper man nemlig for, hvis man bor til søs (hvordan det ligger med resten af USA, ved jeg ikke). Han er folkeskolelærer for børn i alderen 6 til 11 år, desuden dyrker han wrestling med unge mennesker i sin fritid. Han har bl.a. været i Danmark til nogle mesterskaber i disciplinen for et par år siden. Wrestling er forøvrigt flere ting. Det vi ser i fjernsynet, hvor store bamser smider rundt med hinanden og hopper ned på hinandens hoveder fra toppen af hjørnestangen, er det rene fup og plat, betroede han os. Næ, der findes derudover "classical wrestling", som iflg. Larry er opfundet af grækerne i de gode gamle dage, og så "modern wrestling" (jeg er ikke sikker på navnet), som hans unge mennesker dyrker - og rejser rundt med. Han syntes fantastisk godt om Danmark ("They're merry people, and they like to drink!"), men var chokeret over vore priser på alting. Og skatten - håbløs! Jeg forsøgte forsigtigt at forklare, at selvom både priser og skatter er høje, er det ikke ensbetydende med at vi er fattige. Pengene fordamper ikke, men bruges til noget - efter vore begreber - fornuftigt, i modsætning til USA, hvor man skal have en formue i ryggen, bare for at gå til tandlægen. Det var han vist også enig i, men mente ikke at det danske system kunne overføres på USA, dertil var landet for stort og forskelligt fra stat til stat.

 

Fremmedarbejdere
Jeg talte med en del amerikanere om bl.a. deres fremmedarbejderproblemer, og jeg havde det indtryk at det især var mexikanerne (hvoraf mange arbejder på tankstationer o.l.) og cubanerne der blev set skævt til - jeg hørte ingen omtale af puertoricanerne (som der iflg. danske medier skal være mange af). En af indvendingerne imod de fremmede er, at de får en økonomisk hjælp som de indfødte aldrig kan gøre sig forhåbning om. Visse steder er indvandringen så stor, at de indfødte bliver i mindretal, f.eks. Key West, hvor spansk er det faktiske hovedsprog.

 

Amerikaneren
Gennemsnitsamerikaneren er utrolig imødekommende, hjælpsom og åben. Det får man bekræftet, lige meget hvor man stikker snuden hen. Jeg havde hjemmefra en opfattelse af amerikanerne som nogle smarte gutter, der i grunden ikke var alt for kloge. Selvfølgelig kan man rent intellektuelt sige til sig selv, at mennesker er ens over hele jorden, men mistanken - fordommen - sidder der alligevel. Med den tyngende vægt af 14 dages erfaringer på lommen tør jeg derfor i dag erklære, at amerikanere også er en slags mennesker.
En anden af mine fordomme gik på den amerikanske måde at køre bil på: hurtigt og smart. Det viste sig at være fuldstændig forkert - ihvertfald i Florida. Alle kører utrolig hensynsfuldt og overholder hastighedsbegrænsningerne (og dem er der mange af) til punkt og prikke. Efter danske begreber køres der nærmest langsomt, f.eks. tager det, set med en danskers øjne, syv lange og fem brede for en amerikaner at komme ind over fortovet og ind på en parkeringsplads. På det punkt har vi meget at lære herhjemme, hvor de fleste kører, som om fodgængere slet ikke eksisterer. Man har en anden livsstil end os. Ganske vist har mange en lavere materiel levestandard end os, men gi'r sig til gengæld bedre tid til alting. Og det er vel også en kvalitet......

Jamen har De da slet intet dårligt at sige om USA, hr. Strandklink? Ih jo, i USA er det dejligt at være rig, men knap så dejligt at være fattig. Når man sådan sammenligner den jævne mands kår i vore to lande, bliver man sgu lidt stolt over at komme fra et lille latterligt halvkommunistisk land, hvor få har for meget og færre for lidt.

 

Med kurs mod DISNEY
Mandag morgen dampede vi afsted fra Dorothy med kurs mod Orlando. Det var med lettelse, men samtidig med et vist vemod vi sagde farvel; vi var trods alt kommet til at holde af hende, det gamle liv.
Flere steder undervejs var der lange øde strækninger, hvor det eneste tegn på civilisation var vejen selv, og så det kvæg som hist og her sås ude over markerne. Vi gjorde et par gange holdt for at strække benene, og blev hver gang lige forundret over den fantastiske stilhed der var. Hvem skulle have troet det om USA.

Casa Rosa Motel
Ved et-tiden om eftermiddagen fandt vi vores motel, Casa Rosa Motel i Kissimmee, nær Orlando.
Efter at have fået udleveret nøglen til rummet, og fået at vide at det var "on the other side", traskede jeg over parkeringspladsen, for at finde vores rum. Jeg fumlede med nøglen i 3-4 forskellige døre (nøglen havde et to-cifret nummer, hvoraf det ene var utydeligt), blot for at konstatere at lortet ikke virkede. En caretaker (vicevært) gik og fumlede med noget maling, og skulede godt nok en del efter mig, men jeg lod som ingenting, jeg havde jo rent mel i posen!
Efter et stykke tid gav jeg op, og gik jeg tilbage til de andre, som i mellemtiden havde fundet den rigtige dør - i det rigtige hus.
Først nu gik det op for mig, at huset på den anden side af parkeringspladsen var et helt andet motel......efter at have smidt bagagen ind, dampede vi videre til Disneyland.

Skilteskoven
Generelt skiltes der dårligt i Florida.
På de store veje er det som regel i orden, men så snart man kører væk fra hovedvejen, går det galt.
Vejskiltene er få og små, og placeret underlige steder - og ofte mangler de helt. Det værste er dog, at de skilte som rent faktisk er der, drukner i den jungle af skilte, som den private foretagsomhed har sat op.
Der er tilsyneladende ingen grænser for de private skiltes størrelse og udformning, så ALT bliver forsøgt for at lokke kunder til.
At finde vej igennem byen om natten er en prøvelse.
Hovedgaden i Kissimmee vil få både Tivoli og Bakken til at blegne i sammenligning, det minder mest af alt om et enormt forlystelsescenter med lys, lamper og lanterner. Og indrømmet: spændende ser det ud, men at finde vej på denne tid...........just impossible.

Pizza Hut i Kissimmee
En af pizza-kæderne hedder Pizza Hut.
Der var vi inde en aften på vejen hjem fra Disneyworld og spise pizza.
Udenfor stod en mand i klovnekostume, og betroede os at han var så utrolig glad for, at vi havde valgt netop dette spisested.
Betjening og mad (incl. salad bar) var i top iflg. ham - senere også iflg. os.
En ting, der spørges efter alle steder, er: "smoker or non-smoker?"
Så her kan man nyde sin mad, uden at blive møget til af 148 det-rager-mig-en-skid danskere.
Da vi senere stod ude på gaden, var klovnen der stadigvæk.
Dennegang for at forære os fribilletter til nogle fornøjelser i en spillebule ved siden af.
De galdt til et slags hestevæddeløb, hvor man skulle trille de udleverede kugler op i nogle huller med forskellige værdier.
Jo flere huller man rammer, des hurtigere løber hesten.
En lokal niggertjal vandt......

 

stort kort

 

DISNEYWORLD
Disneyworld er opdelt i tre afdelinger: MGM, EPCOT og MAGIC KINGDOM.
Man kan købe 3- eller 4-dages kort til hver enkelt afdeling, eller til hele molevitten, hvis man ønsker det. Man kan så gå ind og ud af samtlige afdelinger i 3-4 dage som det passer én.
Hver af de tre afdelinger har en parkeringsplads (parking lot), som er ca. 4 gange så stor som Tivolis totale areal. Derfor er der en slags futtog, der kører de besøgende fra parkeringspladsen hen til indgangen. Derudover er de tre hovedafsnit forbundet med hinanden via et elektrisk tog - en såkaldt Monorail - som kører uafbrudt i Disneyworld's åbningstid.
DisneyWorld Florida

Magic Kingdom
Afdelingen for tant og fjas hedder Magic Kingdom og minder i mangt og meget om Tivoli - dog ikke nær så hyggeligt. Stedet siges at være for børn, men mange af forlystelserne vil givetvis også more de voksne. Alting er dobbelt så stort som i Tivoli, f.eks. var der et rigtigt gammeldags damptog - Walt Disney World Railroad - som tøffede rundt om hele projektet og standsede ved et par stationer undervejs (Frontierland og Mickey's Starland); i Tivoli er det kun et modeltog på gummihjul, som kører haven rundt på 10 minutter. Personalet var klædt ud i gammeldags jernbane-dress, og stationerne så ud som for hundrede år siden. Magic Kingdom er inddelt i fem hovedafsnit: Adventureland, Tomorrowland, Mickey's Starland, Fantasyland og Frontierland.
Hovedgaden i kongeriget, som hedder Main Street U.S.A., er principielt ligesom hovedgaden i MGM, blot i en anden tidsstil. Her er masser af måder at komme af med pengene på, f.eks. Main Street Cinema (biograf), Penny Arcade ("a room full of fun for a penny, nickel, dime, and quarter", som der står i brochuren) og restauranter i lange baner.
Fra mine tidligere rosende bemærkninger om de lækre salad bars i Florida, må jeg gøre en undtagelse ved Disneyworld, nærmere betegnet McDonald, hvor betjeningen var meget dårlig, maden ligeså. Udvalget var ekstremt lille og tilmed dobbelt så dyrt som udenfor Disneyworld. Spis derfor rigeligt hjemmefra inden du ta'r i Disneyland, og sørg for et internationalt Røde Kors abonnement (Danmark har altid plads til én til, som erklærer sig forfulgt).

Splash Mountain (Frontierland).
En vild og voldsom tur i en båd, som kommer ud for lidt af hvert. Kun Junior og Engelhardt havde mod til at prøve den. See your life splash before your eyes, som der står i brochuren.

Skyway (Fantasyland).
Svævebane, hvorfra man kan se Fantasyland, Mickey's Starland og Tomorrowland fra oven.
Der, hvor turen slutter, kan man fortsætte i

PeopleMover (Tomorrowland),
som er et elektrisk transportsystem med vogne ligesom i rutchebanen i Tivoli.
Det hele foregår stille og roligt, og man får set Tomorrowland udefra såvel som indefra.

Jungle Cruise (Adventureland).
Et af højdepunkterne i Adventureland er en tur ud i Afrikas jungle i en motoriseret river-boat med guide.
For at citere Magic Kingdom Guidebook: Dodge danger as your fearless guide pilots your launch along the rivers of the world. Undervejs ser man alt hvad vi forbinder med urskov og jungle, f.eks. badende elefanter (som spuler vand ind over båden), aber og krokodiller. Et sted ser vi nogle store smukke sommerfugle og guiden siger noget i retning af: .........and look at the beautiful butterflies over there, they are real - and made of plastic! Han har en svært beskrivelig stil, som er en blanding af galskab og humor - noget man går og morer sig over i dagevis bagefter.
ER han skør?
ER det farligt?
Vi ånder først lettet op, da vi endelig igen står på gangbroen ved den ensomt beliggende junglepost.

De forskellige guider og tjenende ånder rundt omkring i Disneyland fortjener i det hele taget en særlig omtale.
Uanset hvilket job de har, gør de det alle yderst professionelt.
Havde det ikke været for dem, var Disneyworld sikkert blevet knap så uforglemmelig. Jungle Cruise er et godt eksempel.
Men også på steder, hvor Tivoli aldrig ville drømme om at have en lønmodtager stående og "belaste økonomien" (som man ynder at udtrykke det), f.eks. når man stiger af eller på en rulletrappe, står der en Disney-funktionær og advarer: "Watch your step" eller lignende.
Det er klasse!

Hvad jeg har fortalt her om Magic Kingdom er kun en lille del af alt det , der er at se og opleve. En tilbundsgående beskrivelse ville sende mig et godt stykke ind i pensionisttilværelsen (som jeg har andre planer med); vi går derfor hastigt videre til..............

 

MGM Disney Universal Studios (herefter kaldt MGM) (= Metro Goldwyn Mayer)
Da vi kun havde 1,25 dag til rådighed for hele Disney-projektet, havde vi på forhånd valgt at se bort fra MGM; især da flere kendere af området på forhånd havde fortalt, at hver afdeling af Disneyworld nemt kan tage en dag at gå igennem. Men da vi mod slutningen af den kvarte mandag syntes, at have nået betydelig mere end forventet, besluttede vi at gå hurtigt igennem MGM om tirsdagen - og kun blive der, hvis det virkelig var spændende.
Og mand, det var spændende!

Hollywood Boulevard
Når man går igennem hovedindgangen, går man op ad en gade som er dekoreret som i 20'erne; Hollywood Boulevard hedder den. Hist og her står der en blæserdou/trio/kvartet og spiller.
Af høj klasse!
I folkemængden ser man personer, som ser ud som om de er taget ud af en stumfilm fra 20'erne, eller gangsterfilm fra 30'erne, svingende med stokken og pulsende på cigaren, alt imens de foretager nogle specielle gang/dansetrin, som får én til at dreje hovedet.
Det er selvfølgelig altsammen skuespil - "men det virker", som Ronald Reagan ville ha' sagt.

The Great Movie Ride
Nede i bunden af Hollywood Boulevard ligger The Great Movie Ride, hvor man kan få en tur gennem alle filmselskabets film og filmtyper. Man går ind i et dårligt oplyst rum, der ligner et gammeldags filmstudie med lamper, instrumenter og den slags. En guide kommer frem og begynder på noget, som man frygter vil blive et belærende halvtimes foredrag, men pludselig drejer alle stolene, og man opdager at det, der lige før var almindelige stolerækker, nu er forvandlet til et elektrisk transportsystem, som på skinner fører os igennem en utrolig masse spændende, morsomme, rørende og frygtindgydende oplevelser.
Bl.a. køres vi ud på en skummel kaj, med alt hvad dertil hører.
En gangster råber guiden an, de begynder at skændes, en vogn af 30'er tilsnit med fire skumle gangstere indenbords ruller frem fra en lagerbygning og begynder at beskyde guiden - og os!
Alle dukker sig, men vor frygtløse guide får dog jaget dem alle på flugt, så vi kan komme videre.
Hele dette "movie ride" er ubeskriveligt spændende og interessant, f.eks. rejser Junior sig flere gange impulsivt op, og rækker ud efter sine Disney-helte. Det var sgu rørende at opleve.
Til slut forklarer guiden, at han desværre ikke må modtage drikkepenge (tip), men et bragende bifald er heller ikke af vejen!
Vi klapper som gale.......

Tigerdyret & Junior

Back Lot Tram Tour
Rundvisningen udendørs foregår i en vogn, som er åben i siderne, og da det så småt truer med regn, lægger guiden ud i stor stil med: I advise those of you in the left side of the car to move to the right side, else you'll get wet." Da vi i forvejen sidder som sild i en tønde, og ikke kan rykke hverken til højre eller venstre, fortsætter han........."I know, of course, that you can't do that, but don't worry, those in the right will get SOAKED!" Jeg vil ikke påstå at man blev beroliget ved de ord, men det er med til at skabe den frigjorte (eller fanden-i-voldske) stemning som hersker overalt i MGM.

Catastrophy Canyon (Studio Backlot Tour)
var en særlig oplevelse.
På køreturen gennem MGM studierne kommer vi til noget der ligner et gammelt bjerg. Der er pigtråd omkring det og vor flinke guide fortæller, at området bruges til optagelser af udendørs bjergscener og lignende. Da skuespillere og det tekniske personale er gået til frokost, og først er tilbage om 1 time, har guiden tilfældigvis (hvis vi forstår hvad han mener!) fået lavet en ekstra kopi af hovednøglen, så vi nu har mulighed for at kigge indenfor, men rør endelig ikke noget - det er hans stilling der står på spil!
Indenfor holder der en gammel (benzin)tankvogn nedenfor bjerget. Vi befinder os ca. 5-10 meter foran den, under åben himmel. Det begynder pludselig at regne kraftigt. Lidt efter bryder tankvognen i brand, man kan tydeligt mærke varmen. Guiden råber og fægter, watch out, take it easy, der begynder at udbryde panik, og nu skrider tankvognen ned mod os! Hvad har vi rodet os ud i! Pludselig vælter en syndflod af vand ned fra bjerget - over os! Jeg tror aldrig jeg har set så meget vand på én gang - og det kan høres, mærkes og lugtes. Det er virkelig kaos det her! Vi får nogle fede splat ind over bilen, men ilden bliver dog Gudskelov slukket.
Mens vandet render væk i en sprække i bunden af slugten, og tankbilen langsomt ruller på plads, betror den flinke guide os, at det her, det var bare for sjov! Til gengæld vil han vise os, hvordan det hele er opbygget. Det gamle bjerg er udført i beton, som er bearbejdet på en speciel måde, så det kommer til at se gammelt og revnet ud. Det er båret op af et stålskelet, som jeg vil anslå til at være 50 meter langt og 10 meter højt. Vandbeholderne som vælter disse oceaner ned over bjerget (og os) er uhyggeligt store, jeg har glemt størrelsen, men vandet genbruges igen og igen. Hele sceneriet kan resettes (genstartes) på tre et halvt minut, og da vi ruller bort fra stedet, ser vi et nyt hold på vej hen imod CC. Den flinke guide beder os om at vinke farvel til kødhovederne (dumbheads) ....... sludder ..... staklerne i den anden vogn ......... det gør vi så ......... gnæk gnæk. Senere er jeg blevet klar over at der faktisk står en lille lakonisk meddelelse i guidebook'en: While riding the shuttle through Catastrophe Canyon you may get wet.
Det kan man roligt sige.

Regnvejr i Florida
Som et lille apropos til katastrofe-turen, vil jeg gøre en kort bemærkning om Florida's regnvejr. Det starter som på klokkeslet hver dag kl. 15, især om sommeren. Set med danske øjne er det snarere "uvejr" eller "orkan", for der er virkelig knald på, når de hagl-store vandkugler rammer jorden. Efter en timestid er det hele overstået og livet kan fortsætte.

Teenage Mutant Hero/Ninja Turtles
Juniors helte optrådte på en scene og delte bagefter autografer ud til alle interesserede.
Og dem var der mange af.

Residential Street
En hel gade består af facade-huse (d.v.s. huse uden indhold), som bruges til scener der foregår udendørs, foran huset. Vi får nogle titler på film, som jeg ikke kender, men at dømme efter de øvrige tilskueres reaktioner, er det nogle meget kendte..........under køreturen ser man masser af rekvisitter som har været brugt i tidligere film, bl.a. biler med skudhuller, helikoptere, både o.s.v.

Ak ja, her i MGM kunne man godt blive et par dage, uden at kede sig (hvem skulle have troet det), vi har stadig kun set en brøkdel af området, men udviklingen (Junior) kræver at vi fortsætter videre til.........

 

EPCOT (Experimental Prototype Community of Tommorrow), som består af World Showcase og Future World. Udstillingerne er præsenteret og sponsoreret af store amerikanske firmaer, som hver er specialister indenfor sit område.

World Showcase
I den del af EPCOT som hedder World Showcase, er der huse og miljøer fra forskellige lande.
Citat fra guidebook'en: A celebration of the cultures and people of the world community, World Showcase highlights eleven countries and features authentic cuisine, entertainment and merchandise.
Hele denne afdeling nåede vi slet ikke at se - desværre.

Future World
Hovedsymbolet er den store grå kuppel, der indeholder en udstilling som kaldes Spaceship Earth (presented by AT&T, et af de store telefonselskaber). Kuplen indeholder et transportbånd med vogne, som man lader sig transportere rundt i, op og ned hele vejen igennem udstillingen. Her vises menneskets (påståede) udvikling fra Gud-ved-hvornår og op til i dag. Man kører fra det ene rum til det andet, vandret, opad og nedad. I toppen (må det have været) er der et 3-D rumskib (a la Planetariet) som vi bevæger os rundt om. Samtidig med at rumskibet bevæger sig, bevæger vognene sig sidelæns og baglæns. Det er noget der rykker!
For at citere fra EPCOT Center Guidebook: Inside a 180-foot-high "geosphere", spiral through the dramatic history og human communications - from the earliest cave drawings to satellite technology. Then ride through one of the world's largest "star fields" for a remarkable view of the planet we call "home". NOTE: Guests move forward in a a dark, enclosed area in slow-moving cars up a steep incline, and ride backward for the slow return."

The Land (Kraft General Foods)
Vi sejles rundt i gondoler (ligesom sejlbådene i Tivoli, der sejler i mørke gange) og ser undervejs menneskets forståelse og udnyttelse af jorden. Bl.a. kommer vi igennem en regnskov, ørken, slette og en landbrugsejendom af igår. I et af de sidste rum ser vi en fremtidsvision af, hvordan jordbrugsvirksomhed kan tænkes i fremtiden: gensplejsede planter, som står indendørs i kunstig belysning, kunstig vanding, kunstig befrugtning o.s.v. Det som måske gør det allermest spændende er, at dette er virkelighed; det er ikke billeder eller film vi ser. Nej, flere gartnere ligger og roder med planter her 10 meter under jordoverfladen. Og man kan tydeligt se, at alt virker efter hensigten.

The living seas (United Technologies Corporation)
Verdens største saltvandsakvarium: 5,7 millioner gallons (ca. 22 mill. liter) havvand og mere end 80 forskellige fiskearter og pattedyr, incl. hajer, delfiner og Manatee - Søko.
Travel to the bottom of the sea in hydrolators and arrive at Sea Base Alpha. Talk to divers and marine scientists who explore the world's most impressive manmade coral reef. Try on an atmospheric diving suit....... o.s.v. o.s.v.
Det værste er, at her nåede vi aldrig at komme....

Journey into Imagination (Kodak)
Her kører vi rundt i vogne som minder om rutchebanen i Tivoli. Alt foregår dog stille og roligt. Her er temaet den skabende proces, fantasien, kreativiteten. Det demonstreres v.h.a. fotografering, lys, mørke og den slags. Mod slutningen af turen får vi pludselig en fandens skarp projektør lige i sylten - ingen forklaring eller noget. Som det sidste inden vi kører ud, ser vi på en storskærm på væggen billedet af os selv - to tvære turister, taget tætpå.

World of Motion (General Motors)
Minder i mangt og meget om Spaceship Earth, her er det dog udviklingen indenfor transport, som er i centrum.

Horizons (General Electrics)
Fremtidsvisioner. Først ser vi nogle af fortidens visioner, bl.a. Jules Verne. Derefter transporteres man rundt fra den ene fremtidsvision til den anden. Alle er de tænkelige.

Bye bye Disneyworld
Disneyworld kan man snakke om i 12 dage, og stadig kun have nået en brøkdel; jeg håber dog alligevel at min beskrivelse har givet en ide om lidt af det, man kan forvente sig derinde.

 

Kennedy Space Center
Under en busrundtur på området fik vi bl.a. set de affyringsramper der bruges til Space Shuttle (rumfærgen) og måneraketterne. En af rumfærgerne er opstillet, så man kan komme op i den, og se hvordan livet leves indenbords, hvor meget plads astronauterne har til rådighed m.v. Mange af de raketter, som er blevet anvendt igennem årene, er opstillet rundt omkring, f.eks. Saturn V (måneraketten fra '69), som får en to-dækkerbus til at ligne en dværg i sammenligning. En autentisk genskabelse af månelandingen, med landingsraketten, månebilen og alt instrumentarium, er ligeledes opstillet i en af de store haller. Ligeledes er den kapsel, som månemandskabet landede i havet under tilbageturen i '69, opstillet, med 6 dukker liggende i to lag i kabinen, så man kan se hvor lidt plads de havde - dengang. En astronaut i fuld mundering går rundt på området, og lader sig fotografere sammen med, hvem der måtte have lyst. Det havde Junior og Grete. Astronautens hænder var iflg. Junior varme og bløde.....
Ellers indeholder KSC alt det som en teknologi-freak holder af: apparater, lamper, skærme (monitors) knapper, dippedutter m.v.

KSC indgang

Vi genså filmen "The dream is alive" (Rejse i rummet), som vi så i sin tid inde i Planetariet. I USA kalder de fremvisnings-systemet for IMAX, hvor det hedder OMNIMAX herhjemme. Lærredet var firkantet, ligesom i en almindelig biograf, og lyden var elendig, JBL højttalerne til trods. De kunne ikke spille højt, og de kunne ikke spille rent. Da raketten lettede fra jorden, blev alt løsøre siddende hvor det hele tiden havde siddet - i modsætning til Planetariet's lydsystem, som virkelig kan få trusserne til at blafre. Også 3-D virkningen var diskutabel.

 

Merritt Island National Wildlife Refugee
blev oprettet i 1964 som en del af det 140.000 acres (ca. 57.000 ha) store Kennedy Space Center, og er udlagt som reservat for fugle, dyr og planter. NASA har ønsket at vise verden, at der ikke behøver at være nogen modsætning mellem højteknologien og den uberørte natur. I 1975 kom yderligere et område til: Canaveral National Seashore. Begge områder er store og betydningsfulde, med bl.a. bestande af White-tailed Deer (en speciel Florida hjort) og Bobcat - et katteagtigt rovdyr på størrelse med en schäferhund.
1 acre = 4840 kvadrat-yards = 0,40468 ha (hektar) = 4046,8 m²
140.000 acres = 0,40468 x 140.000 ha = 56.655,2 ha

 

Homeward bound
Torsdag morgen spiser vi for sidste gang morgenmad på restauranten ved siden af Casa Rosa motellet, og den søde servitrice ønsker os "a nice trip" til afsked. Fra Kissimmee kører vi sydover ad Florida's Turnpike (highway med vejafgift - toll) til bl.a. Fort Lauderdale og Miami Beach. De fleste af byerne på østkysten er typiske turistbyer, eksempelvis Miami Beach som efter min mening ikke er noget at samle på, ihvertfald ikke hvis man søger noget unikt. Den ligner de fleste andre feriesteder rundt om i verden, med masser af højhuse, støj og biler. Vi gør undervejs flere småstop ved disse "ferie-paradiser" plus en enkelt burgerbar, og kører derefter non-stop til Hertz.
Aflevering af bilen er utrolig enkel. Man kører ind og stiller den på parkeringspladsen med nøglerne sat i og dørene ulåste. Bilen var forresten en Ford Escort med aircondition, og den fungerede fantastisk godt under hele turen, thank you very much. Derefter dingler man ind til skranken, oplyser "mileage" (hvad km/mil tælleren viste) og tankens tilstand. To minutter senere er der afregnet og vi kan gå ud til den ventende shuttle-bus. Tilbageturen til lufthavnen, som foregik torsdag eftermiddag kl. 13-14, er anderledes sejg i forhold til for fjorten dage siden, nu er der nemlig trafik som bare fanden. Men hva' - når flyet først afgår kl. 20 ka' man vel nok klare lidt trafiksyltetøj......

Ca. en halv time før planmæssig afgang dukker Lufthansa's personale op bag skranken i lufthavnen. Herefter bliver en utrolig masse mennesker, en eller to ad gangen, over højttaleranlægget kaldt til skranken, hvorefter der bliver diskuteret i flere minutter med hver enkelt (den tyske grundighed arbejder). Resultatet er forudsigeligt: den planmæssige afgang bliver alt andet end planmæssig. Ligesom på vejen over, er der, indenfor de givne rammer, allehånde fornøjelser på vejen hjem: mad, drikkelse, musik/meddelelser/filmlyd i hovedtelefonerne, film på storskærmen samt læsning af alverdens aviser, som uddeles rundhåndet til alle.
Ankomst i Frankfurt fredag formiddag kl. 10-11 stykker (Europe time). Afgang til Kopenhagen kl. 16.30 (deutscher Zeit). Ankomst København ca. kl. 18 (husker jeg rigtigt?). Nedturen i Kastrup var lidt af en overraskelse. Kun ca. 20 meter fra jordoverfladen retter kaptajnen maskinen op igen, og gi'r den gas! Vi blev vist allesammen lidt nervøse, men kort efter melder højttaleranlægget, Achtung, hier meldet sich der Kapitän, ingen grund til panik, der var nogen på landingsbanen, wir fliegen noch eine Runde und versuche wieder (sådan cirka). Så flyver vi endnu en gang rundt om Skåne, Halland og Blekinge og lander derefter planmæssigt. Tak for det.
Da vi senere går hen ad marmorgangene (som stadig er smukkere end andre steder i verden), er det pudsigt at alle taler dansk. Det må vi se at vænne os til! Og efter oplevelsen med den amerikanske paskontrol, er det betryggende at komme hjem til en sløv dansk tjenestemand, som hellere vil læse Ekstrabladet, end forstyrres af en masse dumme turister.
NÆSTE !

 

Godt at være hjemme igen !

 

Efterskrift
Hvad var den største oplevelse derovre?
Everglades, Corkscrew, Jerry Dycke & Dorothy........men frem for alt oplevelsen af at være der.
Der har ganske vist været en del mukkerier i min beskrivelse af Florida-turen, men tag ikke fejl: det var en vidunderlig tur, og vi ville alle gerne gøre det igen.

 

==============================================================
==============================================================
==============================================================

 

Fugle- og dyreliv i Florida

Hermed følger en oversigt med nogle af de fugle og dyr vi/jeg har set (mærket med *), samt nogle af de mange fugle og dyr, der er mulighed for at se, hvis man giver sig tid.

Florida Hotspots er en oversigt over gode fuglelokaliteter i Florida.
Bird Identification InfoCenter er en oversigt over de forekommende fugle i Nordamerika.

Forkortelser og symboler:
L = fuglens længde (length), målt i dens naturlige stilling.
Almindeligvis måles fugle i død tilstand, strukket ud med "tilstrækkelig" kraft, hvorved mange af de større fugle bliver 10-15% større.
W = vingefanget (wingspan) målt fra vingespids til vingespids på levende "hand-held" individer. 1"= 2,54cm.

BNA = "Birds of North America", a guide to field identification, af Robbins, Bruun og Zim, ISBN 0-307-13656-6.
BNA er en felthåndbog udgivet første gang i 1966, og siden udkommet i reviderede oplag. For hver art indeholder bogen en beskrivelse, udbredelseskort samt en tegning af fuglen.
Angivelser af L og W er taget fra BNA, medmindre andet er angivet.

FFW = "Florida's Fabulous Waterbirds", their stories by Winston Williams.
FFW er skrevet i begyndelsen af 1980'erne og indeholder en masse fremragende fotografier i stort format (A5 og opefter).

CSS     =     Guidebook for the Corkscrew Swamp Sanctuary.
KCS     =     Kurt C.(you'll never guess) Starlit
FBF     =     The Fabulous Birds of Florida
CW     =     D. Goodwin: Crows of the World
BNA     =     The birds of North America
JWH     =     J.W. Hardy: "Voices of the New World jays, crows and their allies"
               - Record album ARA-9, ARA Records, Gainesville, Florida.

*          =           ;fugle eller dyr som vi har set.

------------------------------------------------------------------------------------

*Brown Pelican (Pelecanus occidentalis - Brun Pelikan) (L 41"-104cm, W 90"-229cm).
Den ses overalt, hvor der er vand. Standfugl. En våd eng er nok i underkanten, men et akvarium med guldfisk er tilstrækkeligt.

White Pelican (Pelecanus erythrorhynchos - Amerikansk Hvid Pelikan) (L 50"-127cm, W 110"-279cm).
yngler ved søerne i de nordlige stater, f.eks. Montana og Utah, i sommermånederne, og kommer derefter til Florida for at overvintre - især i Florida Bay.

*Anhinga (Anhinga anhinga - Slangehalsfugl) (L 28"-71cm, W 47"-119cm).
Kaldes også Water Turkey og Snake Bird. Ligner en skarv, men regnes for en særskilt art. På dansk Slangehalsfugl.

*Black Vulture (Coragyps atratus - Ravnegrib) (L 22"- 56cm, W 54"-138cm).
Sort hoved, lyse vingespidser på undersiden.
En flot fugl i luften, som svæver rundt og observerer, om der skulle være noget spiseligt - en død Alligator f.eks.
Se også omtalen i rejsebeskrivelsen.
BNA: "Common, but less so than the Turkey Vulture. Recognized at a great distance by its short-tailed, longer-necked silhouette, horisontal wing position, and relatively weak, heavy flight, an alternation of laborious, deep flapping and short glides. White patches near wing tips are distinctive. This carrion eater often invades settlements to feed on garbage and small animals."
Ang. stavning af fuglens navn, så blev det i staterne ofte skrevet vOlture, hvor det rettelig skal staves med U. I praksis bliver de to stavemåder blandet godt og grundigt sammen, men er ikke desto mindre den samme fugl - grib.

*Turkey Vulture (Cathartes aura - Kalkungrib) (L 25"- 64cm, W 72"-183cm).
Betydelig større end Black Vulture, selvom det i praksis sjældent bemærkes.
Som regel ser man fuglene i luften og på afstand, hvor de ser temmelig ens ud.
Citat fra BNA: "A common carrion eater, scavenging in fields and along roadsides. Immature has a black head. Soars in wide circles, holding wings in broad V and tilting quickly from side to side. Feeding voltures are soon joined by others flying in from beyond the range of human vision."
Vedr. stavemåde, se Black Vulture

Bald Eagle (Haliaeetus leucocephalus - Hvidhovedet Havørn) (L 32"-81cm, W 80"-203cm).
Der findes to varianter af nationalfuglen: Northern B.E. og Southern Bald Eagle, som er arten der findes i Florida.
Findes bl.a. i reservaterne omkring Kennedey Space Center.

*Osprey (Pandion haliaetus - Fiskeørn) (L 22"-56cm, W 54"-137cm).
Den er ret almindelig ved bl.a. Caloosahatchee floden, hvor der findes flere reservater. Det var også her vi så den.

Red-Shouldered Hawk - Buteo Lineatus - Rødskuldret Musvåge (video fra YouTube, 0:20)

*Wood Stork (Mycteria americana - Amerikansk Skovibis/Skovstork/Ibisstork) - Træstork.
Også kaldet Wood Ibis, Ironhead og Flinthead) (W 66"-168cm, CSS)
USA's eneste storkeart. Det nøgne hoved og hals giver den et karakteristisk udseende. Gråsort hoved og hals, sorte ben, lyserøde fødder, sorte vingespidser, øvrige fjerdragt hvid.

*Cattle Egret (Bubulcus ibis - Kohejre) (L 17"-43cm, W 37"-94cm).
Den ses, hvor der er vand eller fugtige enge, og det er der faktisk overalt.
Flere morgener så jeg 5-6 stykker traske rundt på Dorothy's græsplæne.

Reddish Egret (Dichromanassa rufescens - Rødhejre) (L 25"-63cm, W 46"-117cm).

Snowy Egret (Egretta thula - Snehejre) (L 20"-51cm, W 38"-97cm).

Louisiana Heron (Hydranassa tricolor - Louisianahejre) (L 22"-56cm, W 38"-97cm).

Little Blue Heron (Egretta caerulea - Blåhejre) (L 22"- 56cm, W 41"-104cm),
CSS: "The Little Blue Heron usually feeds by walkin on the lettuce (en art salatblade, som dækker vandets overflade) and picking up insects, crawfish, and small minnows. This bird is white as an immature and then, as it becomes an adult, changes to uniform dark blue."

*Great Egret (Ardea alba - Sølvhejre) (W 55"-140cm, CSS).
En stor hvid hejre, som ses på de våde enge og langs kanalerne, som gennemstrømmer hele det sydlige Florida. Det gule næb, den hvide fjerdragt og i særdeleshed de sorte ben gør den let genkendelig fra Great White Heron.
(Hedder muligvis også Common Egret, Casmerodius albus, L 32"-81cm, W 55"-140cm, BNA p92).

*Great Blue Heron (Ardea herodias - Stor Blåhejre) (L 38"-97cm, W 70"-178cm).
BNA: "This largest of the dark herons is common on fresh water as well as salt. Head is largely white, underparts are dark. This pattern is reversed in the Louisiana Heron. When hunting, Great Blue walks slowly through shallows or stands with head hunched on shoulders. A rare hybrid between this species and the Great White occurs in Florida Bay. Called Würdemann's Heron, it is like a Great Blue with a white head and neck. Alarm call of both is a series of about 4 hoarse squawks.

Great White Heron (Ardea occidentalis - Stor Hvid Hejre) (L 38"-97cm, W 70"-178cm).
Nordamerikas største hejre. Helt hvid fjerdragt, gult næb og lysegule ben, hvilket adskiller den fra Great Egret, som har sorte ben. Betragtes som en variant (color phase) af Great Blue Heron. Begrænset udbredelse; findes stort set kun langs Florida Keys og ved byen Flamingo i Everglades reservatet. Af samme grund er der oprettet et reservat specielt for denne fugl:
The Gret White Heron National Wildlife Refugee ved Florida Keys.

Würdemann's Heron En hybrid mellem Great Blue og Great White Heron.
FFW: "This beautiful creature exists only in Florida Keys and in very limited numbers. Würdemann's Heron was named for Gustavus Würdemann, who was a collector for the Smithsonian Institute in the 1850's. At this time the bird was thought to be a separate species from the Great Blue Heron. The American Ornithologists Union (AOU) is the final judge of bird classification in scientific circles. They recently decided against a separate species for this bird (although not without some dissent ). Würdemann's Heron is now considered just another color form of the Great Blue Heron."
Se også beskrivelsen under Great Blue Heron.

Black-crowned Night Heron (Nycticorax nycticorax - Nathejre) (L 20"-51cm, W 44"-112cm).

Yellow-crowned Night Heron (Nyctanassa violacea - Gulkronet Nathejre) (L 21"-53cm, W 44"-112cm).

Little Green Heron (kaldes også Green-backed Heron) (Butorides striata - Mangrovehejre).

White Ibis (Eudocimus albus - Hvid Ibis) ( L 22"-56cm, W 38"-97cm).
White Ibis (video fra YouTube, 0:31)

*Roseate Spoonbill (Ajaja ajaja - Rosenfarvet Skestork) (L 28"-71cm, W 53"-135cm).

Roseate Spoonbill / Rosenfarvet Skestork i Corkscrew reservatet.

*Limpkin (Aramus guarauna pictus - Riksetrane) (L 22"-56cm, W 42"-107cm).
Den så vi i Corkscrew reservatet. Den ligner en mellemting mellem Stor Regnspove og Stork.
CSS: "Here and there among the vegetation a large dark brown bird may walk jerkily along or fly off through the trees with a stiff awkward wingbeat. This is the peculiar Limpkin. If a good view is possible the white flecks in the plumage and the long straight bill are obvious. Florida is the only state which has Limpkins in any number. The primary food of this bird is the large "bulls-eye" Apple Snail (Pomacea), and its shell are often seen on logs and stumps where the Limpkin has left them. The voice of the bird is a long wail which produces an eerie effect as it echoes among the cypresses."

*Lesser Yellowlegs (Totanus flavipes - Gulbenet Klire) (L 8,75"-23cm).
En lille vadefugl som er medlem af Sandpiper (ryle- og klire-) familien.
Jeg fik fotograferet en flok på ca. 20 stk. som kom flyvende.

*Laughing Gull (Larus atricilla - Lattermåge) (L 13"-33cm, W 41"-104cm).
Ligner en mellemting mellem Hættemåge og Stormmåge. Den ses overalt ved den mexikanske golf.

Ring-billed Gull (Larus delawarensis - Ringnæbbet Måge) (L 16"-41cm, W 49"-125cm).

*Belted Kingfisher (Megaceryle alcyon - Bæltestødfisker) (L 12"-31cm).
En art Isfugl, som ses på elledninger overalt. På størrelse med Allike.

*Boat-tailed Grackle (Cassidix maxicanus - Kæmpegrackle) (L male 16"-41cm, L female 12"-31cm).
Minder i sin væremåde meget om Solsort. Han og hun er dog meget forskellige af udseende. Hannen er helt sort, med lang "bådformet" hale. Hunnen er betydelig mindre, lysebrun krop, mørke vinger.
BNA: "Its very long slender V-shaped tail widens at the end. A distant flock can be recognized by the contrast in size and color between males and females."

*Fish Crow (Corvus ossifragus, Wilson 1812 - Fiskekrage) (L 15"-38cm) og
American Crow (Corvus brachyrhynchos, Brehm 1882 - Amerikansk Krage) (L 17"-43cm).
American Crow kaldes også Crow, Common Crow (de to almindeligste betegnelser), Western Crow (en vestlig underart) og Florida Crow - en speciel Florida underart (CW).
To sorte krager som er meget almindelige. Noget mindre og slankere end en dansk Gråkrage (KCS). Sort fjerdragt, sorte ben, sort næb (FBF). Ifølge nærfotos, som jeg ligger inde med (FBF), er øjnene brune, men når man ser den (på afstand) i praksis, ser de sorte ud (KCS).
De skal angiveligt være meget svære at skelne fra hinanden; i praksis gør man det v.h.a. stemmen (FBF). For at citere FBF: "The "caw" sound of the Fish Crow is slightly different from that of the Common Crow. It is rather nasal and sounds more like "cah"."
Iflg. samme kilde er deres udbredelse i Florida bestemt af befolkningstætheden - i modsætning til andre stater i USA, hvor Fish Crow tager sig af kystområderne og American Crow dækker de øvrige mere tørre områder. I Florida er Fish Crow dominerende i de tættest befolkede områder, mens American Crow holder til i de mere øde områder, som f.eks. Everglades (FBF).
BNA om Fish Crow: "Locally common. Scavenges on shore; inland feeds with Common Crows. It is slightly smaller and thinner billed. Identified by its voice, a short nasal car which may be confused with the caw of af young Common Crow; also a more distinctive cuh-cuh."
BNA om American Crow: "Well known, easily recognized, and abundant in the East and locally in the West exept in arid regions. Told from a distant hawk by its frequent steady flapping. Seldom glides more than 2 or 3 seconds except in strong updrafts or when descending. Call is a distinctive caw."
De blander sig ikke med hinanden; derfor kan man gå ud fra, at det er fugle af samme art, hvis man ser nogle stykker sammen (FBF). Alligevel står der i CW omkring feltbestemmelse: "Kun hvis begge arter er tilstede samtidig, kan man bruge Fish Crow's mindre størrelse og tyndere næb som et sikkert kendetegn."
Jeg har forsøgt at uddrage nogle entydige forskelle fuglene imellem v.h.a. JWH, men må erkende at det er svært at sige med sikkerhed, hvem der er hvem. Nogle af American Crow's lyde ligger så tæt op ad Fish Crow, at jeg ville betænke mig to gange, inden jeg afsagde en dom.

Raven (også kaldet Common Raven) (Corvus corax - Ravn) (L 21"-54cm).
Findes ikke i Florida (men i mange andre stater, f.eks. Californien).

Armadillo (Bæltedyr)
Et lille hulelevende pattedyr med en hjelmlignende beskyttelse omkring hele kroppen. At dømme efter udseendet skulle man tro, at den har stået model til "Grisling" fra Peter Plys (Winnie the Pooh) historierne med sine let genkendelige udstående ører.

Manatee (også kaldet Sea Cow) - Søko / Søelefant.
Søkoen så vi desværre ikke. Den var trukket længere sydpå, p.g.a. vinterkulden (25°C). En 100% vegetar; lever af søgræs og andre vandplanter.
I en TV-udsendelse om Everglades 1994.12.24 fra DR TV1 blev den benævnt Lamintin eller Lamintiner.

*Bottle-nosed Dolphin
så vi på solnedgangs-krydstogtet (sunset cruise) fra Fort Myers i Caloosahatche river.

Otter (Odder).
Lever hovedsagelig af fisk og kan findes ved alle floder og i Everglades.

*American Alligator (Alligator mississipiensis)
kan man næsten ikke undgå at se. En lille krokodille, 10-12 fod (3-3.5m).
American Alligators in Florida

American Crocodile (Crocodylus acutus) Florida Krokodille, Everglades Krokodille
I Everglads bruchuren, som jeg fik af Karl Smidt DEMKO, er krokodillen også nævnt: Crocodiles, much less common than alligators, are distinguished by their narrower snouts and greenish-gray color. You would be very lucky to see one of these shy and secretive creatures. They are found only in estauries in extreme southern Florida, particularly in northeast Florida Bay. Their survival hinges on the preservation of their dwindling habitat. A crocodile sanctuary, closed to public access, has been established in Florida Bay for their protection.
Crocodile Specialist Group

Everglades flora- og faunaguide
viser i tekst og foto forskellen på alligator og krokodille (Telling Alligators and Crocodiles apart).

*Racoon - Vaskebjørn
så vi engang lunte over vejen v. Parmer's Place. Desuden så vi flere ihjelkørte eksemplarer på the highways. I Everglades videoen ser man alligatoren æde en Racoon.
I en TV-usendelse om Everglades i DR TV-1 1994.12.24 blev det vist, hvordan vaskebjørnen graver alligatorens æg op af jorden (hvor de udklækkkes) og spiser dem.

*White-tailed Deer
En lille hjort som er speciel for Florida. Bug, spejl og underside af hale er hvid, deraf navnet.
Our White-tailed Deer

*Bobcat (Lynx rufus floridanus)
så vi desværre kun i fangenskab i Everglades Alligator Farm, hvor den gik rundt i et usselt lille bur, uden nogen mulighed for at gemme sig væk. Det nærmer sig stærkt dyremishandling.
Bobcats, Corridors, and....

Black Bear (Ursus americanus)
The Florida Black Bear (Ursus americanus)
Den amerikanske bjørn lever også i Corkscrew, hvor den udenfor reservatets åbningstid kan ses på gangbroen på samme måde som Pumaen.

Puma
Dette smukke rovdyr kan bl.a. ses i Corkscrew reservatet. Vi så den desværre ikke. Mange steder langs vejene i det sydlige Florida's vildnis møder man skiltet "BEWARE! Puma on the road."

Tilføjelse/rettelse: i Everglades brochuren, som jeg fik febr. '94 af Karl Smidt DEMKO, er Florida Panther angivet som statens rovdyr (jeg har hele tiden været i tvivl om det var Panther eller Puma).
Florida Panther
Florida Panther

Puma (Felis concolor) (Mountain Lion) Puma, Bjergløve:
et op til 1,4m langt , ensfarvet gråbrunt kattedyr fra skov- og klippeegne i Amerika fra Canada til Patagonien.
Klatrer fortrinligt. Føden er fjerkræ og mindre pattedyr.
(ref. Lademanns Leksikon, bind 15).
Lever også, og især, af svage eller ihjelkørte hjorte o.l iflg. TV-uds. som vi har på video.

Puma, Kaguar eller Kuguar, Felis concolor,
amerikansk rovdyr af kattefamilien, ensfarvet rødgrå, kroppen 1.3m, halen godt halvt så lang. Puma lever mest på jorden, men kan klatre behændigt i træerne. De største dyr, Puma vover at angribe, er rådyr, får, kalve og føl.
Angriber som regel ikke mennesker.
(ref. Nordisk Konversations Leksikon, bind 10, 1948, p339).

Panther (Panthera pardus) Panter, Leopard:
1,5m langt kattedyr med 1m lang hale. Forekommer fra Afrika over Mellemøsten til Sydasien, men er overalt ved at blive sjælden p.g.a. rovjagt. Pelsen er fra gullig til sort, med talrige mørke pletter. Trives såvel på åbent, spredet træbevokset land, og er her stor og lys, højt oppe i bjergene som i urskoven, hvor den gerne er mindre og mørkere. De sorte varieteter kaldes ofte Sorte Pantere, men er blot individuelle former af den almindelige leopard. Løber og klatrer udmærket og lever overvejende af fugle, aber og mindre hjorte eller antiloper, men angriber alt, hvad den kan nedlægge, ofte ved at springe ned på byttets ryg fra en gren. Kan være farlig for mennesker, hvis den føler sig truet. Jager om natten. Hunnen føder 2-4 killinger i kuldet. Forfølges stærkt p.g.a. den skade, den gør på husdyrbestanden og for det kostbare skinds skyld; er fredet mange steder.
(ref. Lademanns Leksikon, ca. 1970)

I Politiken 1994.10.18 ("Med airboat i alligatorland") står der om Everglades:
Her har 14 truede, amerikanske dyre- og insektarter et fristed. Det er bl.a. en puma, som kun findes i Florida, den vestindiske søko i et anslået antal på mellem 800 og 1200, den amerikanske krokodille, den grønne skildpadde, Nordamerikas eneste indfødte stork, træstorken og en sommerfugl med svalehale.

Kurt's kommentar:
Som det fremgår af artiklerne, bliver der rodet godt rundt i betegnelserne Puma, Panther, og Mountain Lion, men konklusionen må være, at det drejer sig om een og samme art.

15 Florida Panthers killed in 2007 (YouTube)

Red Wolf (Canis rufus) set beskrevet som en truet Florida art.
(ref. Florida Vacation Guide 1991-92, p.31)
Red Wolf (Canis rufus)

=====================================================
=====================================================

Set i fuglebladet FUGLE 3/1992 (marts 1993), side XVII:

Fugletur til Florida,
arrangeret af Dansk Ornitologisk Forening, i perioden 13.-28. marts 1993 (2 uger).
Ledere: Stig Jensen og Ivan Olsen.

Det solbeskinnede Florida er et paradis for fugle. I de sidste to uger af marts går storturen til det centrale og sydlige Florida.

Vi flyver direkte til Miami, for derfra at køre nordpå langs østkysten. Undervejs besøger vi det store vådområde Loxahatchee N.W.R. og videre nordpå Merrit Island N.W.R., der ligger lidt nord for Cape Canaveral rumforskningscenter. På de nævnte lokaliteter kan vi forvente at se en mangfoldighed af ande- og vadefugle, vandhøns, Fiskeørn, Bald Eagle og måske Snail Kite.

Derefter går turen gennem det centrale prærieområde, hvor vi besøger Lake Kissimee State Park og områderne omkring Lake Okeechobee. Her kan vi forvente at se lokale specialiteter som Crested Caracara, Sandhill Crane og ikke mindst den uforlignelige Burrowing Owl.

Det går videre vestpå til Sanibel Island, hvor vi kan forvente at se en del vandfugle og forhåbentlig også Magnificent Frigatebird.

Turen afsluttes i det allersydligste med et længere ophold i Everglades N.P., der uden sammenligning er Floridas bedste fuglelokalitet. Her vil vi se Brown Pelican (Brun Pelikan), der kan fotograferes med normaloptik; derudover mængder af hejrer, den smukke Roseate Spoonbill, vandhøns, den specielle Limpkin, og blandt rovfuglene kan nævnes Bald Eagle og ikke mindst Swallow-tailed Kite.

Skulle der være tid og stemning for det, vil vi besøge The Keys.

Fuglemæssigt er slutningen af marts et godt tidspunkt, da vi både har mulighed for at se Floridas vintergæster og en række af de tropiske trækgæster. Typisk for fuglene i Florida er, at de meget lidt sky, og der skulle være gode muligheder for at fotografere.

Overnatningen vil foregå på hotel/motel og pensionater i nærheden af de nævnte lokaliteter.

Aktivitetsniveauet vil være højt, men det vil ikke være specielt krævende, da afstandene er forholdsvis korte, og vejene gode. Nogle steder vil vi bo flere dage, så der er mulighed for at indlægge fridage efter eget ønske og behov.

Turens pris bliver 11.500 kr. Tilmelding sker ved at indbetale et depositum på 1.000 kr. pr. person på giro 8 07 33 33 på Ekskursionsudvalgets adresse, mærket "Florida".

Suk, hvem der skulle med...

=====================================================
=====================================================

 

 

 

 

Rejse Index

 

Forsiden