JyllandsPosten, 2001.Febr.23
Korsika går til kamp for mere selvstyre
Af Jørgen Ullerup
Frankrigs præsident, Jacques Chirac, bruger en omstridt plan om mere selvstyre på Korsika i magtkampen med sin rival, premierminister Lionel Jospin.
Middelhavsøen Korsika har fået rollen som kampplads for en bitter strid mellem de to forventede rivaler ved det franske præsidentvalg i 2002, den borgerlige præsident Jacques Chirac og hans socialistiske premierminister Lionel Jospin.
Chirac advarer om, at fredsplanen for Korsika, der skal afslutte flere årtiers væbnet kamp for løsrivelse, er i strid med den franske forfatning, og at den i yderste fald risikerer at føre til den franske republiks opløsning, fordi andre regioner i landet senere kan forventes at stille samme krav.
Med henvisning til, at det franske forfatningsråd har taget visse forbehold for planen, forsøgte præsidenten derfor forleden at nægte overhovedet at tage planen på dagsordenen på sit ugentlige møde med regeringen. Det var en åben krigserklæring til Jospin, der efter et par dage med juridisk tovtrækkeri om magtfordelingen mellem præsident og premierminister kunne trække sig ud af kampen som en foreløbig vinder. Eksperter i statsret er enige om, at det er regeringen og ikke præsidenten, der har ansvaret for nationens politik.
Chirac til yderligheder
Chirac har siden valget i 1997 ofte kritiseret regeringens politik, bl.a. om 35-timers arbejdsugen, men denne gang gik han længere, end selv hans socialistiske forgænger Francois Mitterrand nogensinde vovede, når han var uenig med sin borgerlige premierminister. Mitterrand nægtede aldrig at acceptere et lovforslag, selv om han normalt aldrig forpassede en mulighed for at genere regeringen, når denne var af en anden politisk farve end ham selv.
I den konkrete sag ventes striden om Korsika at vare helt frem til præsidentvalget. Præsident Chirac synes overbevist om, at han har fundet en sag, som for alvor kan svække rivalen og dermed sikre ham selv en ny periode som præsident.
Selvstyre uden vold
I en stor del af befolkningen og langt ind i regeringspartierne er der tvivl om, hvorvidt Jospins korsikanske medicin vil virke. Franskmændene kender ikke kun skønhedens ø fra feriebilleder, men mindst lige så meget fra avis- og TV-billeder af maskeklædte bombemænd og separatister, som i årtier med hundredevis af bombeattentater har kæmpet for at løsrive øen fra Frankrig.
Premierminister Jospin indgik derfor et yderst dristigt væddemål, da han sidste år inviterede de korsikanske nationalister til forhandlinger for at få stoppet volden. Resultatet blev underskrivelsen af en aftale 12. juli 2000, hvori alle politiske fraktioner på Korsika indvilligede i at stoppe volden til gengæld for udstrakte løfter om selvstyre.
Chirac har gjort gældende, at det strider imod forfatningen, at planen nærmest tvinger skolebørn på den franske ø til at lære korsikansk. Ligesom forfatningsrådet protesterer han også mod planens løfte til korsikanerne om, at de som de eneste i Frankrig vil være fritaget fra at betale arveafgift i mange år endnu.
Vigtigste indvending fra præsidenten er dog, at planen langsomt, men sikkert vil få Korsika til at drive afsted mod fuldstændig løsrivelse. Ifølge aftalen skal det korsikanske parlament gradvist have ret til at vedtage love, som er anderledes end dem, der gælder for resten af Frankrig.
Alene det løfte får jævnligt debatten til at eksplodere. Frankrig har siden Solkongens tid været centralt styret, og siden revolutionen i 1789 har republikken været styret af princippet om, at alle borgere er lige for de samme republikanske love og frihedsrettigheder.
Minister gik i protest
Derfor mistede Jospin i kampens hede sin indenrigsminister, Jean-Pierre Chevènement, der gik af i protest mod faren for at opløse landet. Han er ikke den eneste modstander af planen på venstrefløjen, og det var til disse kritikere, Chirac onsdag aften i en kort TV-tale appellerede for at få ændret lovforslaget under parlamentsbehandlingen. Også Frankrigs borgerlige fløj frygter, at en særaftale for Korsika vil inspirere andre separatister i Baskerlandet og i Bretagne med det resultat, at den centralstyrede republik til sidst falder fra hinanden.
Jospin understregede ved fremlæggelsen af lovforslaget, at det ikke er i nogens interesse at ændre på en færdigforhandlet plan, der skal afslutte 25 års separatistisk vold på Korsika. Han mener, at loven holder sig inden for forfatningen og afviser at tage hensyn til den kritik, som forfatningsrådet har fremsat. Regeringen satser på en endelig vedtagelse inden årets udgang.
Men dermed er sidste ord ikke sagt i striden. Chirac satser på at kunne skabe så megen blæst om selvstyreplanen, at parlamentet blokerer for den. Det kan føre til en folkeafstemning om Korsikas fremtid, og det ville være en glimrende platform for præsidenten i valgkampen næste år. Hans hovedargument ville blive, at premierminister Lionel Jospin har bøjet sig for den væbnede kamp og for nationalisternes diktat.
En anden risiko for Jospin kommer fra Korsika selv. Der er en reel risiko for, at nationalisterne selv skyder fredsplanen i sænk. Siden undertegnelsen af planen sidste sommer er Korsika blevet hjemsøgt af flere politiske mord og interne opgør i det mafia-agtige separatistmiljø, som i august sidste år bl.a. kostede nationalistlederen Jean-Michel Rossi og hans livvagt livet. Mordet fik medlemmer af gruppen Armata Corsa til igen at gribe til våben. De beskylder fransk politi og efterretningstjeneste for bevidst at trække efterforskningen i langdrag. På et pressemøde om natten et sted i de korsikanske bjerge, som der er tradition for på skønhedens ø, truede bevæbnede og maskerede medlemmer af Armata Corsa for nylig med at udføre væbnede attentater i Paris og Strasbourg, medmindre mordet opklares.