Madeira
- Atlantens Perle
Funchal, set fra toppen af en dobbeltdækker
Foto: Cykelkurt
Indtryk fra Den grønne Ø
Af Kurt Starlit
Februar 2008
Vi havde bestemt os for at nyde en uge på øen med evigt forår: Madeira. Den er kendt for et fint tempereret klima året rundt, som også en nordbo kan nyde. Så meget vidste jeg i forvejen fra en kammerat, der altid holdt sine ferier på Madeira - men heller ikke meget mere. Altså skrev jeg til ham:
Hej Finn,Svaret lod ikke vente længe på sig:
hvordan går det, er alt under kontrol?
Grunden til at jeg tillader mig at skrive er, at Hennie vil på vinterferie og så er Kurt sat til at finde nogle spændende emner. Så var det jeg kom til at tænke på dig, som i DEMKO-dagene altid holdt dine ferier på Madeira.
Derfor tilspørger jeg Eder: er der nogle rejsebureauer som er bedre end andre?
Er der steder på øen du særligt vil anbefale?
Jeg er meget interesseret i at høre din mening om sagen.
Stor hilsen
Kurt Starlit
Hej Kurt
Tak for mail.
Man kan rejse til Madeira hele året, men jeg foretrækker at rejse sidst i maj samt i december, hvor rejserne tilmed er billige. I maj kan man købe jordbær af gadesælgerne i Funchal, og i december er der juleudsmykning, folkedans og musik i gaderne samt koncerter. De fleste af arrangementerne er gratis. I januar og februar kan det godt regne, og temperaturen kan ligge på 16 grader. Er det overskyet, og når solen går ned, bliver det faktisk lidt koldt.
Jeg foretrækker Spies og Star Tour, men Tjæreborg er også udmærket. Der er ikke den store forskel, heller ikke i priserne. Hotelstandarden er fin overalt på Madeira. Man kan roligt købe en uspecificeret rejse. Jeg er aldrig blevet skuffet. Skulle jeg vælge et hotel, må det blive Hotel Duas Torres (de to tårne), som nu også kan tilbyde gratis transport ind til Funchal hver dag. Vælg et hotel, der kan tilbyde den service.
Der kører busser over hele øen, og det er billigt. Sørg for at købe en 'bustabel' i Funchal. Især turen til Porto Moniz på nordkysten er en stor oplevelse. Det er en heldagstur, og man kører hjem via vest- og sydkysten. Der er et par stop-over undervejs, så det ikke bliver for anstrengende. I Porto Moniz spiser man godt i restauranten, som ligger ud til vandet, og de har øens største portioner. Besøg også bjergbyen Monte, som ligger i 600 meters højde, oven over Funchal. Tag bussen den ene vej og svævebanen den anden. Et andet godt sted at besøge er Blandy's landsted og have. Herfra er der en flot udsigt over Funchal.
Maden er billig og lækker på Madeira. Især dybhavsfisken 'Espada' er meget velsmagende. Alle grønsager smager, som var de lige gravet op. Nationaldrinken 'poncha' bliver man afhængig af. Efter én drink skal man ikke køre bil! Byens bedste og billigste spisested er Restaurante Londress i den indre by. Her spiser de indfødte. Den bedste portion suppe får man på cafeen på torvet, lige over for det gamle rådhus.
Her er nogle websteder med information om øen:
http://www.madeiraislands.travelJeg vil til slut ønske jer en god ferie på Madeira.
http://www.madeira-web.com
Portugals Turistbureau,
Toldbodgade 31,
1457 København K,
Telefon 33 13 12 00
E-mail: icepcopen@icepcopen.dk (København)
E-mail: info@madeiratourism.com (Funchal, Madeira)
Med venlig hilsen / Sincerely / Mit freundlichen Grüssen
Finn L. Hansen
Således udrustet med gode råd og Politiken's "Turen går til Madeira" under armen, købte vi en uges rejse hos Tjæreborg (MyTravel) på et uspecificeret hotel og begav os fortrøstningsfulde sydpå.
Allerede ved check-in i Kastrup Lufthavn bemærkede vi, at ni ud af ti i den lange kø var over 50 år. Et enkelt par havde småbørn med, men ellers var det den gamle garde, der drog afsted. Indtrykket ændrede sig ikke meget, da vi senere på dagen frekventerede Funchal by. Det er der forsåvidt heller ikke noget galt i, jeg tror bare det er klogt at gøre sig det klart hjemmefra (det havde jeg ikke gjort). Unge mennesker med trang til action vil efter min bedste vurdering kede sig ihjel på Madeira.
Det første man bemærker, når man stiger af flyet i Funchal (udt. "fungsjal"), er den rene klare luft med en behagelig fugtighed. Temperaturen denne februardag var omkring 20 grader og en behagelig brise, der kom ind fra det store Atlanterhav. Hjemme i København havde vi forladt 5 stive grader tilsat en bidende kold østenvind. Sikke en forskel!
Funchal lufthavnen var, indtil den blev ombygget og forlænget for et par år siden, en af verdens vanskeligste at beflyve. På YouTube ligger en række optagelser, som giver et indtryk af forholdene efter renoveringen:
Boeing 737 Landings & Takeoffs Funchal Madeira Cockpit View
A320 View from cockpit landing at Madeira Airport
Approach and landing at Funchal (Madeira - Portugal) - Runway 05
Som allerede påpeget, er der ingen grund til bekymring omkring indkvartering. Vi blev installeret på Hotel Raga på strandvejen Estrada Monumental, hvor hotellet paraderer sammen med en lang række andre glimrende etablissementer i Lido kystområdet, 2-3 km. vest for Funchal.
Levada
Hele øen ser næsten ud som een stor bjergside, hvor al bebyggelse er indrettet efter forholdene. Det ser meget smukt ud nede fra vandet, men også under (vandre- eller køre) ture i bjergene er det en betagende oplevelse. Bjergtinderne er ofte indhyllet i skyformationer, som dels er smukke og maleriske, men som også forsyner øen med vand. Når skyerne (med vindens hjælp) som oftest kommer ind fra nordsiden, støder de på den øst-vestgående bjergkæde, som tvinger skyerne opad. Under denne opadstigning afkøles de så meget, at de falder ned som regn (på bjerget). Her har maderianerne gennem århundreder opbygget et system af vandkanaler, som føder alle egne af øen (især hovedbyen Funchal). Levadasystemet er beskrevet mange steder, og det er ikke en overdrivelse at sige, at øens overlevelse står og falder med levadaerne. Vandet smager iøvrigt ofte af klor, men er til gengæld kalkfrit.
Trækbaner og haver
Fra Funchal til byen Monte 500 meter oppe ad bjergsiden går der en svævebane: Teleféricos da Madeira (Madeira Cable Car). Mens man er heroppe, kan man dels gå en tur i den 5000m2 tropiske have, Jardim Tropical do Monte Palace, som er så omfattende at man roligt kan afsætte et par timer til projektet, dels svæve videre med en anden bane, Teleférico do Jardim Botanico (Botanical Garden Cable Car), som fører os frem til en endnu større have på 7000m2, nemlig Jardim Botânico (Botanical Garden). Når besøget her er slut, kan man tage en bus tilbage til byen. Man kan også gå ned til byen, men det er hårdt for knæ og ben ad en bugtet landevej og et gennemsnitligt fald på 10%.
Pico Fortress
I brochurer og mundtligt var vi blevet advaret mod at gå op til dette fort, som ligger synligt og smukt nogle hundrede meter oppe ad bjergsiden bag Funchal by. "Der er ingenting at se", "det er ikke noget for turister" og andet af samme skuffe, var den melodi vi gentagne gange måtte lægge øre til. Det er selvfølgelig noget som pirrer nysgerrigheden! Da vi så yderligere blev klar over, at fortet er beboet af søværnet, men alligevel delvist tilgængeligt, måtte vi naturligvis derop. Fra fortets ene ende er der en formidabel udsigt over hele Funchal området - gratis! Vi var alene på fortet i den time vi spenderede deroppe, hvor vi også spiste vore medbragte klejner, samtidig med at vi nød udsigten. Helt bestemt et besøg værd!
Gevinsten der udeblev
En dag belv vi standset på gaden, da vi var på vej ind til Funchal. En venlig skotte ved navn Kevin ville gerne stille nogle spørgsmål. Vi indvilgede. Det var noget med ferievaner, husstandsindkomst og boligtype - især var han meget interesseret i, om vi var ejere eller lejere. Det blev til en længere række af spørgsmål, som vi beredvilligt besvarede. Da han sluttelig hørte, hvad vi havde betalt for otte dages ferie på Madeira, slog han korsets tegn. "Det kan vi gøre for under det halve", bedyrede han.
Som tak for ulejligheden tilbød Kevin en flaske vin, samt at vi kunne deltage i en lodtrækning. Og gudhjælpemig om vi ikke også vandt en rejse efter frit valg til en værdi af 6.000 kr. med Freedom Vacation.
"This is the first time in six months that anyone has won this much", forsikrede han. "My knees are still shaking", fortsatte han, mens han foreslog at vi gik over gaden til hans chef, som ville overrække gaverne. På et nærliggende kontor blev vi derfor præsenteret for Ole, som har boet hernede i 17 år og taler sproget. Han ønskede os tillykke med gevinsterne. Forinden udleveringen af disse ville han gerne præsentere os for firmaets kerneydelse: rejser langt under markedspris. Og hvem kan have noget imod det.
Da Ole efter en times ihærdigt foredrag om vore grænseløse muligheder hos Freedom Vacation, til slut nævnte at der skulle indskydes 19.500 kr. for tre års medlemsskab samt underskrives et bindende dokument, inden vores lykke var gjort, mente vi at tiden var inde til at afslutte samtalen. Jeg vil ikke gå i detaljer med Ole's forsøg på at holde på sine potentielle kunder, kun sige at det bedst kan beskrives som en uskøn blanding af pression og vaskeægte bluff. Efter en række neddroslinger af indmeldelseskravene, endte det med at vi kunne nøjes med at betale 1.950 kr. her og nu, og resten indenfor tre måneder (der skulle i så fald underskrives et gældsbevis). Vi valgte at trække os. Vinen og det seks tusinde kroners gavekort havde Ole tilsyneladende glemt alt om, og vi valgte at gøre det samme.
Med denne erfaring i bagagen kan jeg kun fraråde andre at gå ind ind i denne type arrangement. Det samme gælder for time sharing af lejligheder, som ligeledes i stor stil forsøges lanceret af gadesælgere, og som alle kan kategoriseres under een fællesbetegnelse: bondefangeri.
Mercado dos Lavradores
Det store indendørs marked for frugt- og grøntsager samt fisk. Her kan man se den lokale specialitet, Espada, en stor ålelignende fisk med store øjne og skarpe tænder, som fanges om natten på cirka 800 meters dybde; om dagen trækker den endnu længere ned til 3-4000 meter. Eftersom espadaen er en meget efterspurgt ret på restauranterne, og den kun kan fanges i et begrænset geografisk område, er det nærliggende at frygte, at bestanden af fisk ikke kan klare presset - at den m.a.o. er udryddelsestruet. Det benægter de lokale fiskere, men vores kvindelige guide (som bor hernede og taler flydende portugisisk) siger, at problemet er, at man stort set intet ved om fiskens levevilkår. Derfor har EU støttet et forskningsprojekt, som skal finde ud af, hvordan espadaen klarer sig. Vi smagte forresten fisken to gange, hvor den bl.a. tillaves sammen med stegt banan, hvilket smager helt fint.
Markedet er iøvrigt velforsynet med alt hvad hjertet kan begære. Priserne er bestemt ikke lave, snarere det modsatte. Noget kunne derfor tyde på, at man kalkulerer med besøg af mange turister.
Plads til udvikling
Når Madeira betegnes som "den grønne ø", er det ikke helt hen i vejret, for der er virkelig grønt og smukt hele året. På flere punkter kan det grønne image dog forbedres, hvis Madeira også i fremtiden skal bevare sin position som "Atlanterhavets Perle". Især skal der gøres noget ved biltrafikken. Den er nogenlunde lige så overflødig, støjende og svinende som i de middelhavsdestinationer man konkurrerer med. Afstandene i og omkring Funchal er så små, at man sagtens kan spadsere (dette gælder også hotelområdet Lido, hvor de fleste turister bor). Når busser og privatbiler alligevel brager rundt i de små gader, er det nærmere et udtryk for vanetænkning end absolut nødvendighed. Hvorfor ikke indføre cykler og elektriske biler?
Lavtlønsområde
Jeg læste et sted (og fik det flere gange bekræftet af lokale), at lavtlønsgruppen på Madeira har en månedsindkomst på på ca. 400 Euro (prøv at omregne beløbet til danske træpenge!). En standard lejlighed i Funchal's opland koster med lethed 400-600 Euro i leje pr. måned, og da varerne stort set har samme pris som i Danmark, skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at ingen i lavtlønsgruppen vælter sig i velfærd. Hvad der skal til for at ændre på tingene forekommer indlysene: omfordeling! Hoteller og næringsliv tjener styrtende på turismen, så hvorfor lavtlønsgruppen ikke skulle benytte lejligheden til at kræve rimelige forhold, kan være svært at forstå.
Vin fra Madeira
Medeira-vinen er kendt over hele verden som en førsteklasses dessertvin. Det bliver man fuldstændig på det rene med, når man drysser rundt i byen. Alle steder serveres der prøver på en af øens mange Madeira-vine. Vi tog et par flasker med hjem til Danmark, men højst sandsynligt kan den købes lige så billigt/dyrt herhjemme.
Den lokale rødvin er ikke (iflg. de folk vi snakkede med) nær så god som den vin, der importeres fra fastlandet (Portugal). Jeg havde dog ikke de store indvendinger mod den lokale rødvin, som fremfor alt er mere tør (sukkerfattig) end så mange andre. Det er måske årsagen til forbeholdene. Det er dog helt sikkert, at beder man om rødvin på en restuaration eller lign., er det vin fra fastlandet der bliver serveret. Den lokale hvidvin er der derimod ingen forbehold overfor; den er eksempelvis en selvfølge til en fiskeret som espada.
Øl fra Madeira og fastlandet
Madeira har sit eget bryggeri, som bl.a. fremstiller Coral pilsneren i samme styrke som en dansk ditto. Den smagte ganske udmærket til hverdagsbrug, men skal der være mere kul på, må man ty til fastlandets Stout Super Bock, som er en sort djævel der smager fantastisk godt.
CoralMadeira-banan
Super Bock
Suk ak og ve, denne lille velsmagende banan er blevet udelukket fra det gode EU-selskab, fordi den angiveligt er for lille - måske også for krum? Resultatet er, at den i dag kun kan fås i Portugal og hjemme på Madeira. Forståelsen for den dybere mening med dette tiltag fra EU's side, er forbeholdt de få udvalgte. Vi smagte den lille banan adskillige gange (og tog en klase med hjem til Danmark). Den smager ikke så lidt bedre end meget af det kølemodnede junk, som EU importerer fra Sydamerika og Afrika. Forklaringen på den fine smag kan måske være, at frugten får lov at sidde på træet, indtil lige før modning, hvor den importerede frugt fra Syd-og Mellemamerika er plukket lang tid før modning. De maderianske bananer deler skæbne med en række skønne danske æbler, som heller ikke kan få adgang til EU's indre marked. Hvorfor EU favoriserer smagsløse og charmeforladte frugtsorter fra oversøiske lande på bekostning af en højt kvalificeret hjemmeproduktion, må guderne vide.
Fugle
Vi søgte ikke ligefrem efter fugle, men kunne alligevel ikke undgå at se følgende arter:
- Solsort (orange næb)Desuden Madeira Lizard (firben), som ses på stengærder overalt på øen.
- Kanariefugl (overalt ivrigt fløjtende og meget almindelig)
- Sølvmåge
- Bogfinke
- Gul Vipstjert
- Havterne
- Rødkælk
- Moskusand
- Tårnfalk
- Musvåge
Livet i en osteklokke
Hennie og jeg har trods alle beklagelser nydt dagene på Madeira. Det er et pragtfuldt område med masser af seværdigheder, som vi sagtens kan finde på at besøge igen. Men selvom vi altså har nydt tiden på Madeira, er det ikke et sted vi ville bryde os om at bo i længere tid (og slet ikke time sharing) - dertil er der for meget "osteklokke" over ølivet langt ude i Atlanterhavet, fjernt fra verdens støj og larm.
Sluttelig er der vist kun at sige muito obrigado (mange tak) for en skøn uge på den smukke grønne ø!
LINKS
Ferie på Madeira
Majestætiske tinder og Levadavandring (Topas Travel)
To kadetters "rapseri" sikrede vinproduktionen
Correio da Manhã (portugisisk avis)
Ovenstående indtryk fra Madeira er i høj grad personlige og langt fra komplette. Hvis du derfor har oplysninger, rettelser eller andet som kan gøre beskrivelsen mere korrekt, hører jeg gerne fra dig. Skriv venligst til:
